En spionchef sidder i fængsel, en tidligere forsvarsminister er sigtet for landsforræderi og imens taler alle åbent, offentligt og højt om, hvorvidt hele balladen handler om amerikansk adgang til datakabler i Danmark.
Hvis det er sidstnævnte, der skulle holdes hemmeligt, kunne sagen næppe være håndteret værre, og der er i det hele taget larm og ballade omkring Danmarks ellers hemmelige efterretningstjenester, og nu blander en af Danmarks tidligere højtstående embedsmænd sig i debatten.
Michael Lunn var departementschef i justitsministeriet fra 1991 til 2011, og i en opsigtsvækkende kronik i Politiken bryder han den regel, som han mener gælder for alle tidligere topembedsmænd, og dermed også for sig selv – nemlig reglen om at være forhenværende og dermed tavs i aktuelle sager på områder, han ellers ved en hel del om.
Michael Lunn blander sig for fuld musik, og det er ikke for at dele ros ud.
»Når jeg alligevel bryder denne kloge regel, skyldes det, at de implicerede myndigheders (og regeringens?) behandling af FE-sagen forekommer mig uforståelig, uigennemtænkt og præget af en næsten ubrudt kæde af fejlbeslutninger,« skriver han.
Har skadet Danmark
Den ubrudte kæde af fejlbeslutninger består af mange led.
Den politiske reaktion på kritikken fra Tilsynet med Efterretningstjenester, hjemsendelse af FE-chefer, fratagelse af den ambassadørpost i Tyskland, som ellers lige var blevet tildelt tidligere FE-chef og tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, og arrestationen af FE-chef og ligeledes tidligere departementschef i Forsvarsministeriet, Lars Findsen, hvilket fandt sted offentligt i Kastrup Lufthavn på et tidspunkt, da en uafhængig kommission ellers havde afvist kritikken af FE fra Tilsynet med Efterretningstjenester.
Regeringen har gang på gang afvist, at man på nogen måde kunnet have handlet anderledes, men den påstand giver Michael Lunn ikke meget for.
»Kunne man overhovedet gøre andet? Svaret må være: Ja, det kunne man, og det burde man. Hele sagen er netop et skoleeksempel på, hvordan man ikke må behandle sager, hvor der er opstået spørgsmål om, hvorvidt en fremtrædende efterretningsperson har handlet ukorrekt eller ligefrem ulovligt i tjenesten. Medmindre det drejer sig om direkte spionvirksomhed for et andet land eller lignende, gælder det så vidt som overhovedet muligt om at undgå offentlighed om sagen,« skriver han i kronikken.
Og Michael Lunn, som altså var departementschef før, under og efter 11. september, krigen mod terror og Muhammedkrisen, og som dermed var tæt på processen, da bevillingerne og beføjelserne til efterretningstjenesterne blev øget, antyder, at han har siddet i situationer, hvor der blevet truffet beslutninger, som har ført til mere stilfærdige løsninger og mindre offentligt forløb.
»Er det en reel mulighed? Uden at gå i detaljer kan jeg sige, at svaret er ja, det er stort set altid muligt,« skriver han.
Michael Lunn er ikke den eneste forhenværende med dybt kendskab til dansk efterretningsvirksomhed, som har udtrykt voldsom kritik af regeringen i FE-skandalen, fængslingen af FE-chef Lars Findsen og sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Hans Jørgen Bonnichsen, som er tidligere operativ chef i PET, skrev onsdag i Berlingske:
»Det er mit forfængelige håb, at der snart kommer lys over sagen. Den er på alle måder uværdig for et retssamfund. Men desværre må jeg konstatere, at systemet har lukket sig omkring sig selv i en sådan grad, at det minder om CIAs metode fra 1970erne, »Plausible deniability«, der blev brugt for at dække efterretningstjenesten mod afsløringer. Den plausible benægtelse vil utvivlsomt blive brugt af alle de udfarende aktører i tragedien her, så ingen kan bevise deres andel i en rædselsfuldt dårligt håndteret sag, der på alle måder har skadet Danmark mere, end den har gavnet.«
