Kom du som flygtning? Familiesammenført? For at arbejde, måske?
Danmarks Statistik er netop nu i gang med at undersøge opholdsgrundlaget for personer, der bor i Danmark, men som er født uden for landets grænser. Statistikerne mangler nemlig viden om opholdsgrundlagt for de personer, der er kommet til Danmark før 1997. Derfor har 135.000 danskere modtaget et brev fra Danmarks Statistik, hvor de bedes besvare, hvilken opholdstilladelse, de havde, da de kom til landet.
Men brevet fra Danmarks Statistik lander i postkassen midt under en valgkamp, hvor Rasmus Paludan sparker til Koranen, og hvor udlændingespørgsmålet som altid er på dagsordenen. Og derfor har brevet vakt en del furore, oplyser rigsstatistiker Jørgen Elmeskov.
»Sammenfaldet har blandt nogle af de borgere, der har modtaget vores spørgeskema, skabt frygt for, hvad oplysningerne skal bruges til, eller hvad de på sigt kan bruges til,« lyder det fra Elmeskov.
Kontorchef Henrik Bang fra Danmarks Statistik uddyber over for Berlingske.
»Danmarks Statistik har modtaget flere henvendelser om den igangværende undersøgelse, og en ti stykker kan betegnes som egentlige klager, der giver udtryk for bekymring. De spørger, hvordan det kan være, at vi spørger til deres opholdsgrundlag. Jeg har boet i Danmark hele mit liv, jeg har børn, og jeg lever et normalt liv som alle andre. De spørger også, om vi passer godt på de oplysninger, og om de bruges til andet end statistik,« siger han og fortsætter:
»Nogle kæder bekymringen direkte sammen med den nuværende politiske situation. De er bekymrede for, hvad både data og statistik vil blive brugt til. Andre spørger til, om Danmarks Statistik går udlændingeministerens ærinde, og om vi er ude på at give et fortegnet billede af indvandrere i Danmark. De siger også, at tal fra Danmarks Statistik bliver misbrugt.«
Derfor besluttede Danmarks Statistik tirsdag at rykke ud med en pressemeddelelse, der fortæller om formålet med undersøgelsen.
Danmarks Statistik passer godt på data
Formålet er at indsamle viden og stille den til rådighed for den offentlige debat og for forskning.
»De indsamlede oplysninger bruges alene til at lave statistik og ikke til at sige noget om enkelte borgere,« understreger Elmeskov.
Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om.Jørgen Elmeskov, Rigsstatistiker
Han fortæller om datasikkerheden:
»Man kunne indvende, at data kunne bruges anderledes, hvis de faldt i de forkerte hænder. Det er Danmarks Statistik meget bevidst om – det gælder alle vores data – og af samme årsag er datasikkerhed vores topprioritet. Det er lige fra den interne omgang med data, til beskyttelse af indtrængen i systemerne udefra til en konkret plan for, hvordan vi sletter samtlige oplysninger i det utænkelige tilfælde, at landet blev invaderet udefra.«
I Danmarks Statistiks befolkningsstatistik findes en række oplysninger, der gør, at man kan belyse forskellige grupper i samfundet ud fra bestemte karakteristika. Det være sig for eksempel herkomst eller uddannelse. I dag kan man ikke sige noget om, som Elmeskov skriver i pressemeddelelsen fra Danmarks Statistik, om personer før 1997 er kommet hertil som flygtninge, »for at arbejde, for at studere eller som familiesammenførte.«
