Beboere på alle landets plejehjem vil være vaccineret på fredag – nu går turen videre til næste gruppe

I den første uge af 2021 vil beboere på alle landets plejehjem have modtaget første stik af coronavaccinen, såfremt de har ønsket det, oplyser Danske Regioner. Dernæst kan udrulningen af vaccinerne fortsætte til næste målgruppe i køen. Tirsdag åbner vaccinationscentre nemlig i alle regioner.

Første stik af coronavaccinen vil være givet til alle landets plejehjemsbeboere allerede fredag, såfremt beboerne har ønsket at få vaccinen. Det er hurtigere, end man først havde regnet med. Det betyder også, at man nu kan åbne for udrulning af vaccinen til den næste målgruppe. Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

På alle landets plejecentre er de første stik med coronavaccinen givet, inden ugen er omme, til de beboere, der har ønsket det. Nogle steder i landet er det ligefrem gået hurtigere, end man havde forventet

Det slår Danske Regioner fast i en pressemeddelelse.