Fækale bakterier i lidt for store mængder finder på en eller anden måde vej til badevandet ved to strande langs Strandvejen i Nordsjælland. Det viser målinger fremlagt i Det Europæiske Miljøagenturs årlige badevandsrapport.

Men én ting har været at konstatere, at badevandets kvalitet er »ringe«, en helt anden har været at fastslå, hvor forureningen kommer fra.