Om hvorfor Berlingske afdækker sagen:
FE-sagen er et af de mest opsigtsvækkende forløb om danske efterretningstjenester, måske dét mest opsigtsvækkende. Undersøgelseskommissionen, sigtelserne og straffesagerne har været præget af hermetisk lukkethed. Offentligheden har intet fået at vide om, hvad FE-chef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) konkret er sigtet for – ud over de oplysninger om sagen, som blandt andet Berlingske har bragt frem.
I sådan en situation ser Berlingske det som sin pligt at undersøge, hvad der ligger bag forløbet: Hvor stor en brøde har Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen begået? Hvad ligger der til grund bag sigtelserne? Hvem har iværksat, drevet og godkendt sagerne mod de sigtede? Og hvilke konsekvenser har forløbet haft for efterretningstjenesterne? Svarene på disse spørgsmål har åbenlys samfundsmæssig interesse. At indholdet af sigtelserne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen ifølge en række juraprofessorer og efterretningseksperter ser særdeles tynde ud, gør ikke den offentlige interesse mindre.
Under Berlingskes research er vi blevet opmærksomme på, at udvalgte folketingspolitikere tilsyneladende har fået udleveret meget personfølsomme oplysninger om Lars Findsen, ligesom nogle af deltagerne på briefingerne vurderer, at myndighederne har efterladt et ikke-retvisende billede af sagen. Dette er måske det tungeste argument for, at sagen har åbenbar samfundsmæssig interesse.
Overvejelser om statshemmeligheder:
En del af sagskomplekset omhandler efterretningstjenesternes arbejde og hemmelige aftaler med andre lande. Berlingskes afdækning af sigtelserne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen sker under hensyn til, at visse oplysninger og statshemmeligheder er nødt til at forblive hemmelige af hensyn til statens sikkerhed. Vores afdækning af sigtelserne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen er ikke en detaljeret, kritisk gennemgang af det omstridte NSA-kabelsamarbejde; det er en kritisk gennemgang af, hvordan myndighederne har ageret i straffesagerne.
Om omtale af S/M:
Lars Findsens sexliv er utvivlsomt en privatsag. Det er Berlingskes klare udgangspunkt. Men offentlige myndigheder har - påpeger eksperter – brugt eller misbrugt oplysninger om FE-chefens seksualitet ved de politiske briefinger, muligvis for at præge opfattelsen af sagen hos medlemmer af Folketinget. Det er alvoren af denne handling, som er medvirkende til, at Berlingske har besluttet at bringe denne artikel.
Det mest tungtvejende argument i afvejningen mellem den offentlige interesse på den ene side og retten til privatliv på den anden side er imidlertid, at Berlingske omhyggeligt har efterprøvet, hvordan Lars Findsen vil have det med, at oplysningerne i artiklen blev offentliggjort. Havde vi for eksempel fået en pejling om, at han ikke ønskede artiklen offentliggjort, havde Berlingske med altovervejende sandsynlighed undladt at bringe artiklen.
Om metode:
Berlingskes dækning af FE-sagen bygger på skriftlige og mundtlige kilder. Vi har – efter måneders research – fået mulighed for at læse dele af sagens dokumenter, og vi har talt med en lang række kilder tæt på forløbet. Normalt siger man inden for journalistikken, at en oplysning som minimum skal kunne bekræftes af to af hinanden uafhængige kilder. På grund af sagens helt særlige karakter og meget store følsomhed har Berlingske skærpet kravet til kildegrundlaget. Det vil sige, at to kilder uafhængig af hinanden ikke har været tilstrækkeligt til, at vi bringer en oplysning. Det har også betydet, at vi i visse tilfælde har fravalgt at offentliggøre oplysninger, som for eksempel bare én af de tilstedeværende kilder har betvivlet eller husket anderledes end de øvrige.
Om brug af anonyme kilder:
Udgangspunktet er, at Berlingske helst undgår anonyme kilder. Vi har på grund af sagens følsomhed og på grund af den risiko, kilderne løber ved overhovedet at indgå i artiklen, imødekommet deres ønske om anonymitet. Berlingske kender naturligvis de anonyme kilders identitet.
Læs hovedartiklen om videregivelsen af detaljer fra Lars Findsens privatliv her.