De fineste danske vikinger købte bæverpels i udlandet og brugte det flotte tøj til at signalere høj status i hjemlandet.
Sådan konkluderer danske forskere ud fra analyser af proteiner fra pelsstykker fundet i nogle af de rigeste danske vikingegrave fra tiden 800-1050, ifølge Videnskab.dk.
»Det er spændende, for det er første gang, vi har et smoking gun-bevis på, at pels blev importeret til Danmark i vikingetiden. Bæveren levede nemlig ikke i Danmark på det tidspunkt,« siger Luise Ørsted Brandt, lektor på afdelingen for geobiologi på Globe Institute ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Indtil nu har det været svært at finde ud af, om vikingernes pels var lavet af danske dyr som hare, mår og egern eller af dyr, der stammede fra andre steder i verden, beretter Luise Ørsted Brandt
Pelsrester fra vikingetiden har det nemlig med at blive nedbrudt af de mange år i gravene og har tit ganske lidt eller intet dna tilbage at analysere.
Forskere kan komme på sporet af dyret bag pelsen ved hjælp af mikroskopi. Med den metode zoomer forskere gevaldigt ind på små detaljer i strukturen i pelsen og sammenligner den med moderne pelshår – men metoden er udfordret af, at hår bliver nedbrudt med tiden.
Derfor lavede forskerholdet også analyser af langtidsholdbare proteiner fundet i pelsstykker i seks danske vikingegrave. Analyserne gav langt tydeligere resultater end dna- og mikroskopi-analyser af de samme fund.
Når forskerne inddrager data fra andre studier, tegner sig et billede af, at en del tilbehør fundet i gravene – »accessories« som bælter, remme til punge eller sko – er lavet af skind fra velkendte danske husdyr som ged eller ko.
Pels fra vilde dyr som den importerede bæver finder forskerne til gengæld kun i dragter, der har været båret af både mænd og kvinder til tydeligt skue for alle andre.
»Det lader til, at den eksklusive pels, hvor man har bevaret pelshårene fra dyr, der var importeret, er blevet tydeligt fremvist og derfor brugt som statussymbol. Det har været ligesom at have et luksusprodukt som en Hermès-taske i dag. Det har formentlig været ’bling-bling’,« siger Luise Brandt og til Videnskab.dk og fortsætter:
»Vikingetiden er en spændende periode med togter, handel og international storpolitik, og formentlig har denne elite været rundt for at mødes med eliter fra andre regioner i Europa og måske Arabien. Måske har et luksusprodukt som bæverpels fået andre til at afkode, at de her vikinger var en del af eliten,« funderer Luise Ørsted Brandt.
Vikinger har ifølge skriftlige arabiske kilder også solgt pels til arabiske konger.
Det lyder måske ikke så eksotisk i nutidens ører at have en pels lavet af bæver, men ifølge Luise Ørsted Brandt er hårene fra bæveren både skinnende og varme.
Pelsen har formentlig været både flot og tyk. Og da bæveren jo lever i vand, har pelsen også været vandafvisende.
Forskerne kan konstatere, at pelsen ikke stammer fra Danmark, men de kan ikke komme oprindelsen nærmere, skriver Videnskab.dk.
Ifølge Luise Ørsted Brandt taler skriftlige kilder om omfattende international handel med pels fra blandt andre bæver og ræv med oprindelse omkring russiske floder.
Det nordlige Skandinavien kan dog også være en mulighed.
Bæveren har for eksempel med stor sandsynlighed levet i det nordlige Sverige, og enkelte knogler og bæverpels er fundet i grave i Birka, der før år 1000 var en stor handelsby for vikinger.
Luise Ørsted Brandt understreger, at forskerne kun har undersøgt i alt 14 prøver fra de 6 danske vikingegrave, så materialet er stadig sparsomt at udtale sig på. Håbet er, at flere prøver kan undersøges i fremtiden.
Det samme bemærker professor Søren M. Sindbæk, der ikke har været med til at lave studiet, men har set på det for Videnskab.dk.
Søren Sindbæk er dog glad for, at »dygtige folk« nu får undersøgt ældre fund, der ligger på Nationalmuseet, så viden om dem kan komme i spil. I dette tilfælde er det endda viden, der fint understøtter anden forskning.
»Pels og pelshandel var big business i vikingetid og middelalder. Det ved vi blandt andet fra fund af hundredvis af mår-knogler i Ribe.«
»På den måde er det et resultat, der er i overensstemmelse med forventningerne,« skriver Søren Sindbæk fra Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Aarhus Universitet i en mail til Videnskab.dk.
