Babysalmesang, højskolesang og jazzgudstjenester: Københavnere går mere i kirke

For syv år siden blev kirkerne på Vesterbro slået sammen i ét sogn med ét menighedsråd, hvilket medførte, at hver kirke fik hver deres profil med hver deres aktivitet.

En kirke begyndte at have fokus på højskolesang og foredrag, en anden på babysalmesang og en tredje på jazzgudstjenester.

Det har ifølge René Høeg, der er sognepræst i Sct. Matthæus Kirke, været med til at få flere københavnere i kirke.

»I mange år har man sagt, at højmessen om søndagen er for alle. Og det er den. Men vi må også se i øjnene, at det ikke er der, at bænkene er mest fyldt op. Med de forskellige formater føler borgerne sig mere inviteret indenfor og vil gerne være med,« siger han til Jyllands-Posten.

Tal viser, at Københavns kirker i dag har flere besøg, end de havde for fem år siden. Mens der i 2013 var 1.761.933 besøg i kirkerne i Københavns stift, var der i 2018 2.001.498 besøg. Det skriver Jyllands-Posten.

De forskellige fokusområder har giver medarbejderne mulighed for at specialisere sig.

»Vi giver de ansatte ro til at have fokus på specifikke grupper, vi kan have flere formater på samme tid, og det rækker bare ud til flere af borgerne på Vesterbro,« siger René Høeg.

Udviklingen overrasker ikke Marie Vejrup Nielsen, der er leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet.

»Styrken ved kirkernes mange nye udbud er, at de er skabt nedefra, og tilbuddene varierer fra sogn til sogn. Kirken har ressourcerne, man har lokalerne, og så er der ganske vide rammer for, hvad man kan finde på, så længe præsten og menighedsrådet er med på det. Det her passer bare godt til det moderne menneske, for hvem fleksibilitet er vigtig,« siger hun til Jyllands-Posten.

Tal fra Københavns stift viser desuden, at der i 2013 var 641.403 deltagere ved kirkelige aktiviteter, mens der i 2018 var 767.057 deltagere.