Antropolog: »Vi mangler varme hænder – hvorfor henter vi dem ikke nede på Istedgade?«

Udenlandske kvinder, som rejser til Danmark for at arbejde som sexarbejdere, er hverken ofre eller en byrde for vores samfund. De kan være en del af løsningen på de manglende varme hænder, mener seniorforsker Sine Plambech i »Pilestræde«. 

Seniorforsker og antropolog Sine Plambech går med sin nye bog »Global Sex« ind i debatten om udenlandske sexarbejdere i Danmark. En »arbejdskraft« som vi bør sætte pris på og hverken bekæmpe eller begrænse, mener hun. Linda Kastrup

I mere end 20 år har antropologen Sine Plambech fulgt kvinder som rejser til europæiske lande for at arbejde som sexarbejdere – eller sælger sex for at gøre rejsen mulig. I manges øjne er kvinderne ofre, der udsættes for ren og skær udnyttelse. Men den fortælling vil Sine Plambech med sin bog »Global Sex« gøre op med. 

»Det er kvinder, som gør oprør mod fattigdom. Oprør mod at de for evigt skal være usynlige. De ved godt, at de skal sælge sex – men det er ikke altid, at de kender vilkårene for arbejdet,« siger hun i dagens afsnit af »Pilestræde« – Berlingskes nyhedspodcast. 

»Selvom det er nogle af de kvinder, som er allermest udsatte i verden, er det samtidig en fortælling om nogle kvinder fra det globale syd, som alligevel formår, på den her lille scene, at tage nogle valg som forandrer deres familiers liv,« siger Sine Plambech, der er seniorforsker på DIIS. 

Thailandske Sommai

Sine Plambech beskriver i bogen en håndfuld udenlandske kvinders liv som sexarbejdere i Danmark – her er de to største grupper kvinder fra Nigeria og Thailand. En af dem er Sommai. 

»Jeg mødte Sommai til en kortspilsaften i Thy i 2003. Hun sidder og spiller kort med nogle thailandske kvinder. Hun kigger op på mig, og så siger hun »Hvad laver en dansker her?«. Så siger min thailandske veninde, som har introduceret mig: »Der er okay, Sommai. Hun er også fra Jylland,« fortæller Sine Plambech.

Sommai ender med at gifte sig med en af sine danske kunder, Niels, som hun møder i Pattaya, hvor han er på ferie. Niels blev på den måde Sommais vej ud af sexindustrien. Hun får familiesammenført sine børn i Danmark og får arbejde som rengøringsassistent.

»Hun tjener så mange penge, som hun aldrig har set før,« siger Sine Plambech.

Penge som hun sender tilbage til sin thailandske barndomsby – og som går til afbetaling på gæld, til at bygge huse og købe jord. 

»Hun bliver en ressource for landsbyen og for sin familie, som bevæger sig fra at være en virkelig fattig familie til at bevæge sig op til middelklassen i landsbyen og være nogle af dem, som folk lytter til,« fortæller Sine Plambech.

Varme hænder fra Istedgade 

I Danmark har vi i mange år forsøgt at bekæmpe og begrænse det globale sexmarked, human trafficking og illegal indvandring. Men Sine Plambech ønsker sig et politisk nybrud.

»Jeg synes, vi bør ændre politik på den måde, at vi skal se, at de her kvinder, som vi prøver at begrænse med at komme herhen, har meget at tilbyde. En lidt provokerende udmelding kan være, at vi mangler varme hænder – hvorfor henter vi ikke de varme hænder nede på Istedgade?« siger hun og fortsætter:

»Der er ingen tvivl om, at jo flere legale veje, vi giver mennesker til at komme hertil for at lave et arbejde, vi har brug for – jo færre illegale veje tager de, jo færre penge skal de låne og jo mindre mulighed giver vi illegal og kriminel migrationsindustri for at tjene penge på dem.«

Hør hele interviewet i »Pilestræde«.

Vi kan ikke vise dig dette indhold, som stammer fra en tredjepart, da du ikke har samtykket til alle relevante statistik- og/eller markedsføringscookies. Du kan ændre dit samtykke og dine cookieindstillinger her.

Alternativt kan du se indholdet på spotify