Til trods for fem markante nedlukninger i løbet af december, der senest fik et sjette ben under pressemødet tirsdag aften, sætter corona i disse dage en række kedelige rekorder i Danmark.
Aldrig har så mange coronapatienter været indlagt på sygehusene, og så småt er flere døde med covid-19 under anden bølge af pandemien end under første.
Med andre ord, er den anden pukkel, når det kommer til dødstal, ved at vokse den første over hovedet.
Tirsdagens tal lød på 2.621 nysmittede, 900 indlagte og yderligere 22 nye dødsfald ud af i alt 1.226 dødsfald. Og det er cirka halvdelen af det tal, der blev registreret i midten af epidemien Danmark, hvor vi eksempelvis pr. 31. juli havde et samlet antal dødsfald, der lød på 614.
Den udvikling får tidligere direktør for Statens Serum Institut (SSI) til at komme med skarp kritik af regeringen, som mener, at regeringen »åbenlyst« har handlet for langsomt, når det kommer til at forhindre smitten i at vokse i anden omgang.
»Vi kan jo se, at det er for sent, der er grebet ind. Ildebranden er simpelthen blevet for stor, og når den er det, så kan man ikke nå at slukke branden. Så brænder huset ned. Det er lidt den situation, vi har været på vej ind i længe. Ser man tallene, er det ret alvorligt,« lyder det fra den tidligere SSI-direktør, Nils Strandberg Pedersen.
Tirsdag steg kontakttallet også til 1,2 fra 0,9 ugen før. Dermed vokser epidemien i Danmark igen.
Bekymring over lang tid
Den situationen med coronasmittens udvikling har længe været så alvorlig, at den har vakt stor bekymring blandt fagfolk og ikke mindst regeringen, som gennem hele december har præsenteret endnu flere restriktioner ad flere omgange.
Frem mod jul lukkede regeringen butikker og storcentre og skoler. Disse restriktioner blev tirsdag aften forlænget til 17. januar. Men om regeringen havde handlet i tide i forhold til anden bølge af coronaen var også et emne på aftenens pressemøde.
Mette Frederiksen lod forstå, at der er flere forklaringer på, hvorfor »vi er der, hvor vi er nu«. Blandt andet årstiden, som i foråret hjalp til i kampen mod epidemien, men har den modsatte effekt i vintertiden, hvor vi er mere inden døre.
Og der er forskel på, hvordan danskerne agerer i foråret, hvor det hele var nyt, og nu, hvor vi har måttet leve med coronaen i et lille år, forklarede ministeren.
»Men det er biologi, det er virus,« konstaterede Mette Frederiksen på pressemødet og henviser også til de fem gange, man har indført restriktioner i december:
De har faktisk »givet et knæk på kurven,« siger hun.
»Vi lukker først ned, når det er nødvendigt at finde den store hammer frem igen,« siger hun som svar på, hvorfor der ikke blev lukket ned i slutningen af november i stedet for at vente til december.
For langsomt
Knæk eller ej.
Særligt hvad angår julen, mener Nils Strandberg Pedersen, at regeringen sov i timen.
»Nu har vi jo anden bølge. Vi kunne have gjort noget mere, grebet ind noget før. Der var eksempelvis ingen grund til, at vi venter med at rulle restriktionerne ud til 14 dage før jul. Tallene var allerede bekymrende lang tid før,« lyder det fra den tidligere SSI-direktør.
Ifølge Nils Strandberg Pedersen er det centrale problem netop, at man ikke har grebet ind i tide, og det er primært derfor, at vi nu står med et tårnhøje smitte- og indlæggelsestal samt et uhyggeligt antal dødsfald, mener han.
Alene indtil nu i indeværende måned er der registreret 389 coronarelaterede dødsfald ud af i alt 1.226, siden pandemiens start.
Den tidligere SSI-direktør peger dog samtidig på en række konkrete områder, hvor man kunnet have handlet anderledes. Ifølge ham burde man eksempelvis allerede i efteråret have lukket skoler og gymnasier ned for at lette smittetrykket.
Dertil peger han på, at man burde have taget hurtigtest i brug langt tidligere.
»Specielt over for sundhedspersonalet på eksempelvis plejecentrene. Der ville man faktisk kunne teste personalet hver dag, hvis man havde organiseret det ordentligt. Så havde man undgået meget af den smitte, der har været på plejehjem,« siger Nils Strandberg Pedersen.
Sidst peger han på, at myndighederne ikke har været »gode nok« til smitteopsporing.
»Vi vidste allerede i foråret, at hvis vi skulle undgå at få en anden bølge, så var det ekstremt vigtigt, at man havde en meget effektiv smitteopsporing. Det har man ikke haft efter min mening,« lyder det.
Belastet sundhedsvæsen
Den bekymrende udvikling i coronasmitten herhjemme er særligt at føle på landets sygehuse. Især Region Hovedstaden melder om en ekstraordinær belastning, hvor der tirsdag var 476 indlagte. Det er en stigning på 120 indlagte personer siden 24. december, hvor 365 personer var indlagt i regionen.
»Vi er pressede. Det er det korte svar. Vi skal se nogle dage i træk, hvor smittetallet ikke udvikler sig opad, før vi begynder at tro på, at der er styr på situationen,« siger Kristian Antonsen, vicedirektøren på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital til Berlingske.
»Hvis stigningen fortsætter, som den har gjort hele december, så skal vi strække vores aktiviteter endnu mere ud. Det vil betyde udskydelser af endnu flere planlagte operationer, og det kan i værste fald betyde forsinkelser på nogle af vores kritiske behandlinger – for eksempel af kræftpatienter,« tilføjer han.
Også Nils Strandberg Pedersen hæfter sig ved den belastning, der for nuværende gør sig gældende i sundhedsvæsenet. Af samme årsag understreger han, at man ikke bør genåbne samfundet i starten af 2021, som der ellers er lagt op til, før situationen er under kontrol.
»Vi har overhovedet ikke styr på smitten. Med et kontakttal på 1,2 vil epidemien vokse. Belastningen på sygehusvæsenet vil vokse. Vi er simpelthen nødt til at få kontrol over det her, inden vi åbner mere op,« siger han.
