Det er i langt højere grad yngre aldersgrupper, der får konstateret covid-19.
Over halvdelen af de bekræftede nysmittede den seneste måned er under 40 år. Dermed fylder aldersgruppen dobbelt så meget blandt de nysmittede end i midt i marts til midt i april, hvor gruppen udgjorde cirka en fjerdedel af de nysmittede.
Det viser en opgørelse, som Berlingske har foretaget på baggrund af data fra Statens Serum Institut.
Særligt unge i 20erne fylder i statistikken. Gruppen udgør 22 procent af de cirka 2.000 nysmittede den seneste måned. Det er ligeledes en fordobling i forhold til tidligere. Blandt 10-19-årige har antallet af nysmittede personer den seneste måned ramt det hidtil højeste niveau under epidemien.
Omvendt fylder de ældre aldersgrupper langt mindre.
Christian Wejse betragter det som en positiv udvikling. Han er afdelingslæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitetshospital og lektor i folkesundhed ved Aarhus Universitet.
»Det synes jeg er rigtig godt. For unge mennesker tåler meget bedre at blive smittet. Når vi nu ikke kan undgå det, så er det godt, at det i så vid udstrækning som muligt er så unge mennesker som muligt, der bliver smittet,« siger Christian Wejse.
Han mener, at en forklaring på udviklingen muligvis kan være, at det er lykkedes at afskærme de ældre, så de ikke rammes af smitten.
Jan Pravsgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet, vurderer, at en forklaring kan være, at forskellige aldersgrupper håndterer situationen forskelligt.
»Vi ser også i andre lande, at de unge i højere grad rammes af smitte. Jeg tror, at det handler om ændret adfærd. De ældre og sårbare ved godt, at de skal passe på sig selv, mens de yngre generationer passer mindre på. Og så hænger det nok også sammen med, at vi i genåbningsfasen har åbnet nogle ting, som appellerer til de unge,« siger han.
Et land, der oplever samme tendens, er Sverige. Ifølge det svenske medie SVT falder smitten generelt i Sverige, men blandt 20-29-årige stiger den.
Er der sammenhæng mellem unge nysmittede og få indlagte på sygehusene?
Torsdag var blot 13 personer indlagt på danske hospitaler, viser tal fra Statens Serum Institut. For første gang siden marts skete det onsdag, at der ikke var nogen covid-19-respiratorpatienter indlagt på danske sygehuse.
Eksperter har tidligere undret sig over, at der ikke ses flere nyindlæggelser og indlagte, end tilfældet er, og om en forklaring kan være, at de unge udgør en større del af de smittede. Det mener Christian Wejse godt kan være en forklaring.
»Det er oplagt, at der er en sammenhæng. Jeg vil nu sige, at vi i Region Midtjylland har oplevet en stigning i antallet af nyindlæggelser. Men man ser det ikke i det samlede antal indlagte, fordi de yngre stort set allesammen har haft ret milde forløb. De har typisk været inde i akutafdelingen og er gået hjem næste dag. Men der er klart en sammenhæng,« siger han.
Antal af daglige nyindlæggelser i Midtjylland har maksimalt ligget på fire personer i august, mens antallet i juli højest nåede op på to personer.
Torben Mogensen, speciallæge i anæstesi og formand for Lungeforeningen, er ikke overbevist om, at det begrænsede antal daglige indlæggelser skyldes, at unge fylder mere blandt de nysmittede.
»Det kan i bedste fald forklare en lille del af det,« siger han.
»Når vi har 144 nysmittede i dag, så er det jo cirka halvdelen af dem, der ikke er unge. Så hvis vi regner med, at ti eller 20 procent af de nysmittede skulle indlægges, så skulle der være 15 til 30 personer, der skulle indlægges – alene i dag. Tallene har været høje i et stykke tid, uden at vi har set et tilsvarende antal indlæggelser. Det tyder på, at folk, der er blevet smittet, ikke er blevet så syge,« siger Torben Mogensen.
Han gætter derfor på, at de er blevet smittet med en mindre farlig udgave af virussen. Eller måske får folk en mindre virusmængde ind i kroppen end tidligere, fordi de holder afstand.
Professor Jan Pravsgaard Christensen er ikke overbevist om, at virussen er blevet mindre farlig.
»Det tvivler jeg på. Jeg vil ikke udelukke, at der er flere forskellige varianter af denne her coronastamme, men jeg tvivler i øjeblikket på det. Vi ser samme tendens i udlandet med, at flere unge bliver ramt, så med de rejserestriktioner, vi har haft, virker det mere sandsynligt, at et lavt antal indlæggelser skyldes ændret adfærd i de forskellige aldersgrupper, end at virussen er blevet mindre farlig,« siger han.
Jan Pravsgaard Christensen vurderer desuden, at ændringer i teststrategien kan spille en rolle.
Christian Wejse påpeger, at det ikke er sikkert, at tendensen, hvor unge udgør en stor del af de nysmittede, varer ved.
»Det kan nå at ændre sig. De nuværende smittekæder kører især blandt yngre mennesker, og så breder det sig efterfølgende til familierne. Det var også det, vi så i begyndelsen af epidemien i Danmark, hvor det i høj grad var yngre personer, heriblandt skituristerne, der blev konstateret smittet. Derefter bredte smitten sig og ramte rigtig mange ældre. Det kan gentage sig. Så man kan sige, at der er en forsinkelse på, og at vi måske endnu ikke har set den fulde effekt. Medmindre selvfølgelig at det lykkes at få lukket smittekæderne ned,« siger Christian Wejse.
Jan Pravsgaard Christensen er helt enig i, at billedet hurtigt kan ændre sig, så de ældre kan blive ramt:
»Problemet er, hvis der er mange unge smittede, så øger det risikoen for, at det spredes, så de ældre smittes, og så går det galt, og man vil kunne se det i antallet af indlæggelser på hospitalerne. Så vi skal blive ved med at arbejde med at holde det på et lavt niveau.«
