Tjek din egen kommune: Disse kommuner ville myndighederne fraråde ikke-nødvendige rejser til, hvis de lå i udlandet

Ikke-nødvendige rejser til lande med høje smittetal frarådes, men en række kommuner har lige så mange nysmittede med covid-19 set i forhold til indbyggertallet. Her kan du tjekke, om din kommune er over eller under grænsen.

Skal ikke-nødvendige rejser til Albertslund frarådes på grund af høje smittetal? Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), vil ikke kommentere det, men siger, at tiden ikke er til hypotetiske overvejelser. Asger Ladefoged

Flere danske kommuner har de seneste uger haft så mange nye bekræftede covid-19-tilfælde pr. 100.000 indbyggere, at hvis der var tale om et land, ville myndighederne fraråde rejser til destinationen.

I dag fraråder Udenrigsministeriet ikke-nødvendige rejser til Spanien, Bulgarien, Luxembourg og Rumænien med begrundelsen, at landene »ikke opfylder kriterierne for lave smittetal«.