Efter trusler blev Nyborg Gymnasium torsdag tømt for elever, ligesom et politisk debatmøde blev aflyst.

Politiet rykkede om formiddagen ud, fordi man ledte efter en mistænkelig person, der muligvis havde gemt sig på gymnasiet.

Klokken 10.40 blev den 55-årige anholdt på en adresse i Nyborg, efter at politiet havde undersøgt både gymnasiet og flere andre adresser, oplyser politiet.

Klokken 10.00 skulle der være begyndt en debat med flere kendte politikere, men den er blevet aflyst på grund af aktionen. Det oplyste Mai Mercado (K), der var en af de politikere, som skulle have deltaget, til TV 2.

»Uventet drejning. Vores debat på Nyborg Gymnasium er aflyst, fordi politiet eftersøger en person, der har søgt tilflugt.«

»Alle elever er sendt hjem, og politiet er massivt til stede,« skrev hun på Twitter.

Rektor på Nyborg Gymnasium Henrik Vestergaard, oplyste på Nyborg Gymnasiums Facebook-side, at "der er ro på".

Han sagde, at undervisningen var blevet aflyst, og at eleverne var blevet sendt hjem. Det har ifølge ham ikke noget at gøre med skolens ansatte, elever eller aktiviteter.

Fyns Politi skriver torsdag eftermiddag i en pressemeddelelse, at den 55-årige mand er blevet løsladt. Han sigtes for at have fremsat trusler. Politiinspektør Johnny Schou udtaler, at politiets indsats kan have virket voldsom for borgerne og i særdeleshed elever og ansatte på gymnasiet.

»Heldigvis har efterforskningen nu vist, at der altså ikke var alvorlig fare på færde,« siger han.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.