En 80-årig mand fra Odense idømmes en behandlingsdom på en psykiatrisk afdeling for at have forsøgt at dræbe sin hustru ved at stikke hende i brystet med en 20 centimeter lang køkkenkniv.

Dommen er faldet ved Retten i Odense torsdag.

Manden erkendte i retten at have begået vold, men han nægtede drabsforsøg. Han har siddet fængslet siden 18. august 2022, hvor forbrydelsen fandt sted.

Klokken 06.45 stak manden den 75-årige kvinde med køkkenkniven, så hun fik et seks centimeter dybt og fire centimeter bredt stiksår i venstre side af brystet.

Det medførte læsioner i form af blod i venstre lungehule og en blødning i brysthulen.

Kvinden var i livsfare, men overlevede knivstikket.

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en behandlingsdom uden længste tid, og det fulgte retten.

Manden blev pålagt at betale sagens omkostninger.

Forsvareren oplyser, at manden har valgt at modtage dommen.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.