En 51-årig kvinde er søndag kort før middag afgået ved døden efter påkørsel af en personbil. Ulykken skete ved buslommen ved afkørsel 16 – Klampenborgvej – på Helsingørmotorvejen.

Det fortæller David Buch, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

»En mandlig fører mister herredømmet over sin bil og ryger ind i busskuret i buslommen, hvor den 51-årige kvinde formentlig står og venter på bussen.«

»Hun afgår ved døden i forbindelse med uheldet,« siger han.

Hvorfor den mandlige fører af personbilen mistede herredømmet over bilen, ved politiet endnu ikke. Teknikere er fortsat på stedet for at undersøge sagen nærmere.

Bilens chauffør er rutinemæssigt taget med på sygehuset for at tage prøver. Han skal ligeledes forklare politiet, hvad der skete.

Kvindens pårørende er underrettet.

Politiet arbejder søndag eftermiddag fortsat på stedet. Motorvejen er åben i begge retninger, men buslommen er spærret. Det har derfor konsekvenser for busdriften i lommen ved motorvejen.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.