28 dokumenter om afgørende spørgsmål er blevet stemplet hemmelige: »Det er usædvanligt«

Godmorgen!

Det er den første hverdag efter julens velsignelser og udskejelser. Der går endnu nogle dage, før nytåret tager over og sender os ind i 2020 med alt, hvad dertil hører af tømmermænd og chancen for en frisk start, men her er vi nu klar med en hurtig overflyvning over nyhedsfronten.

Vi starter med et mislykket forsøg på at kigge ind i fremtiden.

Hvordan det kommer til at gå i 2020, ved i sagens natur ingen af os. Vi famler rundt i mørket, og regeringen har tilsyneladende heller ingen ambitioner om at skabe lys og klarhed for den danske befolkning.

I hvertfald ikke når det handler om økonomien i den gigantiske klimasatsning, der ligger foran os.

Ifølge en politisk aftale skal 70 procent af drivhusgasserne barberes af frem mod 2030 holdt op mod niveauet i 1990. Målet er bindende, og der er såkaldt handlepligt for den siddende regering.

Men vi kan ikke få at vide, hvad det kommer til at koste. De oplysninger mørklægger regeringen.

Hemmelig klimaregning

Berlingske har bedt om indsigt i de beregninger, der ligger bag 2030-målet, og om rådgivningen i forhold til realismen i planen. Samtlige 28 dokumenter om netop dette spørgsmål er imidlertid blevet stemplet som hemmelige og forsynet med et »nej« til, hvorvidt de kan udleveres.

Det vækker kritik fra flere sider, at økonomien bag den mest afgørende reform i det danske samfund bliver holdt hemmelig.

»Det er usædvanligt, at der ikke kommer en vurdering af, hvad der er de økonomiske konsekvenser af at aftale en så omfattende omstilling, når man kan formode, at det vil kræve yderligere finansiering, end der ligger i råderummet i dag,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Bo Sandemann Rasmussen.

I et skriftligt svar forsikrer klimaminister Dan Jørgensen (S), at beregningerne vil blive lagt frem næste år, når det skal besluttes, hvordan regeringen vil nå sit klimamål.

»Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling vil kræve massive investeringer. Det vil jeg også sikre åbenhed omkring, når vi i det nye år fremlægger konkret politik, der skal vise vejen frem mod realiseringen af 70-procent-målet,« siger han.

Julefråds hævner sig

Selv om julen er overstået, kan vi dog ikke helt slippe den.

For nogle trækker den nemlig ganske voldsomme, helbredsmæssige spor.

Danmarks Radio kan således berette, at der hver jul er anslået 50-100 mennesker, der må indlægges med problemer, »der relaterer sig til, at de har taget for godt for sig af juleretterne«.

»Vi har hvert år patienter, der bliver indlagt primært, fordi de har spist for meget. Det kan være hjertebanken eller forstoppelse. En sjælden gang imellem har vi fået patienter ind, der ikke kan få luft, fordi de ikke har tygget deres mad ordentligt,« siger Poul Henning Madsen, ledende overlæge på akutafdelingen for medicinske sygdomme på Kolding Sygehus til DR.

»Den tunge nedgangstid«

I Berlingskes serie om tilgivelse beretter den detroniserede topadvokat Johan Schlüter om at overleve den »tunge nedgangstid« fra at være en af landets tungeste advokater til at ende med en dom på fire års – betinget – fængsel i en sag om svindel med ophavsretsmidler.

»I selvransagelsen efter en dramatisk nedtur som min, hvor jeg mistede min identitet og trak mange med i faldet, melder spørgsmålet om tilgivelse sig på en langt mere nærværende måde end spørgsmålet om at tilgive sine fjender. Det er spørgsmålet om at tilgive sig selv og håbe på at blive tilgivet. Det sidste har jeg modtaget smukke og kærlige tilkendegivelser om. Det første – at tilgive sig selv – er en smertelig proces, som jeg langtfra er igennem,« siger Johan Schlüter og tilføjer:

»Der er kommet noget uforsonligt ind i samfundet, og vi vil hellere straffe end tilgive. Det er blevet værre, synes jeg. Alle de store temaer som køns- og klimadebatten bærer præg af denne uforsonlighed.«

Fodboldbørn under 10 år bør have målrettet træning

Og så er det nødvendigt, at børn meget tidligt kommer i gang med målrettet fodboldtræning, hvis de skal blive dygtige nok til at begå sig på det højeste niveau, mener FC Nordsjællands træner Flemming Pedersen.

I Jyllands-Posten foreslår han, at der bliver oprettet akademier eller andre særlige tilbud til børn under 10 år i Danmark, hvilket vil være et markant brud med den nuværende model, hvor Dansk Boldspil-Union forbyder klubberne at  »fiske« spillere under 13 år.

»Vi skal tidligt i gang med målrettet træning for at blive dygtige nok. Vi er i gang med et fint arbejde i dansk fodbold i øjeblikket, hvor træningen er blevet mere målrettet, men vi begynder for sent. Spillerne får ikke den tekniske, motoriske basisuddannelse på det tidspunkt, hvor kroppen og hjernen er allermest modtagelig – nemlig når der er stilstand i væksten, hvilket typisk sker mellem 7 og 10-årsalderen. I den alder er drengene og pigerne typisk ude i mindre klubber, hvor tilfældighederne afgør, hvem de får som træner. Der kan være rigtig god træning i nogle meget få klubber, og så er der rigtig dårlig træning i de fleste klubber,« siger Flemming Pedersen til Jyllands-Posten.

Italiensk regeringskrise

Der har før været regeringskriser i Italien, og nu er en ny én af slagsen på vej til at blive en realitet.

Undervisningsminister Lorenzo Fioramonti har således meddelt, at han træder tilbage.

Det sker i protest mod næste års finanslov og skaber nye problemer for den vaklende koalitionsregering mellem Femstjernebevægelsen og det socialdemokratiske Partito Democratico, beretter Berlingske.

Fioramonti tilhører Femstjernebevægelsen M5S' oprindelige grønne fløj, hvilket hans forslag til finansiering af investeringerne i uddannelsessystemet da også bærer tydeligt præg af.

Tre milliarder euro skulle hentes ind via punktskatter på flybilletter, plastikprodukter og fødevarer med højt sukkerindhold. Fioramonti havde desuden planer om at gøre Italien til det første land i verden med obligatorisk folkeskoleundervisning i klimaforandringer og bæredygtig udvikling.

Italiens enorme offentlige gæld gør det imidlertid nødvendigt at føre en stram budgetpolitik, og Lorenzo Fioramontis ideer faldt i krigen om næste års finanslov, hvilket han har valgt at tage konsekvensen af.

DET SKER I DAG:

Nu begynder det store bytteræs

Fredag begynder årets store bytteræs, når butikkerne åbner igen efter juledagene. Selv om de fleste beholder deres julegaver, vil der blive byttet gaver for omkring 300 millioner kroner. Det viser en analyse fra Dansk Erhverv.

Affyring af fyrværkeri tilladt

Fra i dag er det tilladt at affyre fyrværkeri i Danmark. Det må ske til og med 1. januar. Perioden for køb og affyring af fyrværkeri blev begrænset væsentligt med de nye regler, som trådte i kraft i 2014. Køb af fyrværkeri må kun ske mellem 15. og 31. december, mens affyringsperioden altså er på seks dage.

Herrelandsholdet forbereder sig til EM

Det danske herrelandshold i håndbold er samlet 28.-30. december. Det sker som forberedelse på Golden League og efterfølgende EM, som løber af stablen 9.-26. januar i Sverige, Norge og Østrig, da alle tre lande har værtskabet.