Regeringen mørklægger centrale dokumenter bag historisk klimalov: »Det er grundlæggende forkert«

Centrale dokumenter vedrørende økonomien bag den grønne omstilling, som Danmark skal igennem de kommende 11 år, bliver holdt hemmelig af regeringen. Tidligere LA-minister frygter, at klimaloven er blevet vedtaget i blinde. Minister afviser kritik.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) er manden for bordenden af klimaforhandlingerne. Her taler han på Amager Strandpark med de fremmødte klimaaktivister i forbindelse med de første drøftelser om klimaloven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Euforien kunne dårligt finde grænser, da partierne bag Danmarks nye klimalov 6. december trådte frem og præsenterede aftalen.

»Det er en fantastisk aften. Det er en helt unik situation,« lød det fra Radikale Venstres leder, Morten Østergaard.

Med hele 167 mandater bag sig i form alle partier på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige blev Danmark over de kommende ti år nu forpligtet til at skære voldsomt i udledningen af drivhusgasser.

Manden for bordenden i forhandlingerne, klimaminister Dan Jørgensen (S), ridsede resultatet op:

»Det er en aftale, der gør, at vi formentligt har den mest ambitiøse klimalov i verden.«

Svimlende 70 procent skal barberes af drivhusgasserne frem mod 2030 holdt op mod niveauet i 1990. Målet er bindende, og der er såkaldt handlepligt for den siddende regering.

Bag den historiske aftale og nyfundne enighed i klimaspørgsmålet står et afgørende spørgsmål dog ubesvaret:

Hvor stor bliver regningen for verdens formentligt mest ambitiøse klimalov?

Berlingske har bedt om indsigt i de beregninger, der ligger bag 2030-målet, og om rådgivningen i forhold til realismen i planen. Samtlige 28 dokumenter om netop dette spørgsmål er imidlertid blevet stemplet som hemmelige og forsynet med et »nej« til, hvorvidt de kan udleveres.

Det vækker kritik fra flere sider, at økonomien bag den mest afgørende reform i det danske samfund bliver holdt hemmelig.

De mest afgørende beregninger

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen har i en længere årrække fulgt dansk økonomi indgående. Han vurderer, at beregningerne bag klimaaftalen kan være nogle af de mest afgørende for danskerne i nyere tid.

»Der har tidligere været reformer om tilbagetrækning og dagpenge, som har føltes hårde for den enkelte, men klimaomstillingen kan komme til at få langt større indvirkning på os alle sammen i forhold til det, vi tidligere har set,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Der findes ingen kendte udredninger af, hvad det vil koste at gennemføre klimamålet. Det er dog beregnet, hvad det vil koste at gøre Danmark fri af kul, olie og gas inden 2050.

Henrik Wenzel, professor og centerleder for Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi ved Syddansk Universitet, har tidligere forklaret over for Berlingske, at den omgående udgift til omstillingen vil være »omkring ti milliarder kroner årligt« – dertil kommer milliarderne i tab fra skatteindtægter på biler og benzin. Det er ifølge professoren den merpris, der er, for at finansiere skiftet fra olie og kul til vedvarende energi som vindmøller og biogas.

I Europa har de europæiske energiselskaber vurderet, at alene omlægningen til grøn energi kommer til at koste mere end 20.000 milliarder kroner – eller ti gange så meget som Danmarks BNP – frem mod 2045. Regeringen har anført, at der skal investeres 90.000 milliarder kroner på verdensplan over de kommende 11 år, såfremt Paris-aftalen skal overholdes.

Bo Sandemann Rasmussen peger netop derfor på en kold realitet:

Udgifterne til klimaomstillingen vil efter alt at dømme overstige det beløb, de danske politikere har til rådighed i perioden frem til 2030. Altså vil der være behov for at finde nye skatter eller øge arbejdsudbuddet ved eksempelvis at hæve pensionsalderen, påpeger Bo Sandemann Rasmussen.

»For befolkningen er dette meget svært at forholde sig til, når ingen kender til beregningerne bag klimaloven,« siger professoren.

Bo Sandemann Rasmussen undrer sig på den baggrund over, hvorfor regeringen har undladt at fremlægge de økonomiske konsekvenser sammen med klimaaftalen. I aftalen fremgår det således kun, at Danmark fortsat skal have »sunde offentlige finanser«.

»Det er usædvanligt, at der ikke kommer en vurdering af, hvad der er de økonomiske konsekvenser af at aftale en så omfattende omstilling, når man kan formode, at det vil kræve yderligere finansiering, end der ligger i råderummet i dag,« siger han.

I de afgørende timer af forhandlingerne om klimaloven, valgte Liberal Alliance at trække sig fra aftalen. En tungtvejende årsag var netop manglende indblik i økonomien i aftalen.

Partiets klimaordfører, Ole Birk Olesen, spurgte til beregninger, der ville kunne give et indblik i, hvad det vil koste det danske samfund at gennemføre omstillingen. Uden held.

Den nu forhenværende transportminister mener i det hele taget, at der er en risiko for, at Folketinget vedtager en lov, hvor man »er blind« for omkostningerne.

»Det er forkert at træffe beslutninger og være helt blind for ulemperne – og det uden at give svar på, hvad ulemperne er. Det er grundlæggende forkert,« siger Ole Birk Olesen og uddyber:

»Det kan sagtens være, at fordelene opvejer ulemperne – det tror jeg måske også, de gør i dette tilfælde, men vi er nødt til at kende til konsekvenserne.«

Enhedslisten var et af de første partier til at melde 70-procent-målet ud sammen med en økonomisk plan, der kunne finansiere målsætningen.

Partiets klimaordfører, Mai Villadsen, mener, at det er særdeles vigtigt, at politikerne »er åbne for«, hvilke omkostninger klimamålet har. Ordføreren svarer dog ikke klart på, om hun mener, at ministeriet i det konkrete tilfælde burde have lagt oplysningerne frem.

»Den grønne omstilling vil påvirke os alle, og derfor er der også nødt til at være en stor grad af åbenhed,« siger hun.

Mai Villadsens ordførerkollega hos de Radikale, Ida Auken, finder det svært at vurdere, om dokumenterne burde lægges frem.

»Så snart der ligger samlede beregninger af vejene til 70-procent-målet, vil de være relevante at få ud i offentligheden, for det skal vi tage udgangspunkt i, når vi forhandler klimahandlingsplan til foråret,« siger Ida Auken.

I et skriftligt svar forsikrer klimaminister Dan Jørgensen (S), at beregningerne vil blive lagt frem næste år, når det skal besluttes, hvordan regeringen vil nå sit klimamål.

»Der er ingen tvivl om, at den grønne omstilling vil kræve massive investeringer. Det vil jeg også sikre åbenhed omkring, når vi i det nye år fremlægger konkret politik, der skal vise vejen frem mod realiseringen af 70-procent-målet,« siger han.

Klimahandlingsplanerne ventes at blive aftalt til foråret.