Danskerne må endnu vente på at få at vide, hvordan Danmark håndterer situationen, når dets efterretningstjenester har overladt en tidligere spion til sin egen skæbne som – ifølge Berlingskes oplysninger – fejlagtigt terrordømt i et allieret land.
Regeringen har besluttet totalt at mørklægge sagen om den 30-årige Ahmed Samsam, der i 2018 blev idømt otte års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat, selv om han i årene 2012-2015 virkede som agent for Danmark i Syrien.
Flere folketingsmedlemmer har ellers bedt justitsminister Nick Hækkerup (S) om en forklaring:
»Vil ministeren i et kommende lukket samråd redegøre for sagen om Ahmed Samsam, der ifølge oplysninger fra Berlingske var udsendt til Syrien som agent for danske efterretningstjenester, og som nu sidder fængslet i Spanien?« spurgte Rosa Lund fra Enhedslisten.
Retsordfører Karina Lorentzen fra Socialistisk Folkeparti spurgte bl.a. til to specifikke overførsler til Ahmed Samsam på i alt omkring 35.000 kroner. Var det »penge fra PET og FE?« – hvilket Berlingske har fået bekræftet fra flere kilder er tilfældet.
Berlingske har foreholdt PET, FE, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet spørgsmål i sagen om Ahmed Samsam – agenten, som blev ladt i stikken – men myndighederne har afvist at svare. Det har fået flere politikere til at gå ind i sagen, og Rosa Lund og Karina Lorentzen har tilsammen stillet 17 spørgsmål til regeringen.
Det vigtigste princip i et retssamfund er, at ingen uskyldige må blive dømt.Rosa Lund (EL)
Spørgsmålene er besvaret af Justitsministeriet med ét samlet svar i to dele, der ikke giver nogen afklaring. Justitsministeriet har bedt PET om en udtalelse, og i første del af ministeriets svar anføres det, at tjenesten oplyser følgende:
»PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse bidrage med konkrete oplysninger om efterretningstjenestens arbejde … herunder konkrete oplysninger om efterretningstjenestens kendskab til enkeltpersoner.«
Begrundelsen fra PET lyder, at det vil »kunne medføre afgørende skadevirkninger for PETs virksomhed med bl.a. at forebygge, efterforske og modvirke alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed, hvis PETs arbejdsmetoder og kapacitet bliver udbredt«.
Slutteligt peger efterretningstjenesten på, at »PETs oplysninger kommer i vidt omfang fra samarbejdspartnere i ind- og udland, og det er som hovedregel en forudsætning for modtagelsen af disse oplysninger, at de alene anvendes til efterretningsmæssig brug og ikke videregives til andre«:
»Hvis PET tilsidesætter hensynet til hemmeligholdelsen af samarbejdspartnere og kilder, vil det ikke blot konkret kunne bringe kilder eller andre personer i fare, men tillige mere generelt kunne have den effekt, at PET ikke fremover modtager relevante oplysninger.«
En mulig invitation
Anden del af justitsminister Nick Hækkerups svar til medlemmerne af Retsudvalget bruges til at forklare udvalget om mulighederne for at invitere cheferne for de to danske efterretningstjenester – PETs Finn Borch Andersen og FEs Lars Findsen – ind og svare på spørgsmål i Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne, hvor bl.a. Karina Lorentzen (SF) har plads.
Men hverken Karina Lorentzen eller de øvrige medlemmer af dette udvalg må referere fra disse møder, hverken på den ene eller anden måde. Samsam-sagen skal også diskuteres på et samråd i Retsudvalget i næste uge, men også det bliver holdt for lukkede døre.
Dermed får offentligheden indtil videre ikke svar på, hvordan myndighederne håndterer sagen om Ahmed Samsam.
»Der sidder en familie i Danmark og en mand i Spanien, som søger nogle svar. På sin vis har jeg forståelse for, at efterretningstjenester ikke kan lægge oplysninger frem, såfremt der er noget i sådan en sag. Men det er problematisk, at sager som denne står ubesvaret hen,« siger Karina Lorentzen, retsordfører fra SF, som vil fremsætte et lovforslag om udvidede beføjelser til Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET).
»Jeg vil gerne have, at vi indfører den norske model, så TET kan gå ind i en hvilken som helst sag på et hvilken som helst tidspunkt. De er i Norge ikke begrænset af noget som helst og har adgang til alle registre og alle sager. I princippet bør det også være sådan i Danmark, og så må jeg leve med som politiker, at jeg måske ikke får alting at vide, men jeg ved så, at nogen holder øje,« siger Karina Lorentzen.
Det vil så måske løse problemet på længere sigt. Hvad med Samsam-familien og deres søn i Spanien, du selv nævner. Det forslag kommer ikke til at give dem afklaring.
»Ja. Man kan sige, at såfremt tilsynet skulle finde noget, hvad ved jeg, af urent trav, så må man have en forventning om, at det kunne blive løst på en eller anden led. Det har jeg ikke helt taget stilling til,« siger Karina Lorentzen.
Mistet tillid
Retsordfører Rosa Lund fra Enhedlisten kalder det også »problematisk«, at offentligheden må spejde længe efter en officiel afklaring på Samsam-sagen.
»Offentligheden har da krav på at vide, om vores efterretningstjeneste lader folk i stikken på den måde – folk har ret til at vide, hvad der er op og ned. Det er da relevant,« siger Rosa Lund og understreger, at hun har forståelse for, at det er nødvendigt for PET og FE at holde arbejdsmetoder og internationale samarbejder hemmeligt.
»Men ingen beder dem om at fortælle statshemmeligheder her. Det her er en helt særlig sag, hvor det er nødvendigt at forklare, hvad der er op og ned. Hvis ikke det sker, kan jeg godt forstå, hvis danskerne mister tilliden til PET«:
»Det vigtigste princip i et retssamfund er, at ingen uskyldige må blive dømt. Og PET kan kun fungere i et retssamfund, hvis der er er tillid til dem.«
Den i dag 30-årige danske statsborger, Ahmed Samsam, blev ifølge Berlingskes oplysninger rekrutteret i december 2012 af først Politiets Efterretningstjeneste (PET) og siden Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og udsendt til Syrien som agent for at rapportere hjem om udrejste jihadister på slagmarken.
Ahmed Samsams samarbejde med PET og FE sluttede i 2015, da han afviste at rejse til Syrien igen for denne gang at infiltrere terrorgruppen Islamisk Stat.
To år senere blev hans rejser i dansk tjeneste brugt imod ham, da Ahmed Samsam i 2017 blev anholdt i Spanien under en ferierejse og sigtet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på de rejser til Syrien, PET og FE havde sendt ham på. De danske tjenester fik hurtigt besked om anholdelsen af deres tidligere agent i Spanien, men benægtede over for spanske myndigheder kendskab til danskeren.
Ahmed Samsam blev i Madrid idømt otte års fængsel for at have tilsluttet sig Islamisk Stat på rejser til Syrien, som de danske tjenester ifølge Berlingskes oplysninger betalte ham for at tage på.
