15.000 læsere tippede en 13er om valget: Nu kan Berlingske afsløre vinderen

Deltog du i Berlingskes store quiz om folketingsvalget? Avisen har nu åbnet tombolaen og fundet vinderen i Nordsjælland. Politisk kommentator Hans Engell tøver derimod ikke med at betegne sit eget resultat som »elendigt«.

Thomas Hermann behøver vist ikke ønske sig bøger til jul. Han har allerede nu fået sig en hel del at give sig i kast med. Linda Kastrup

Det kan godt være, at partier som Socialdemokratiet og Liberal Alliance kunne notere sig en mærkbar fremgang ved folketingsvalget 1. november. Men det kunne Berlingskes store Tip en 13er-konkurrence også i dén grad.

Op til folketingsvalget i 2019 deltog lidt flere end 5.000 læsere i spillet. I år kastede tre gange så mange spåmænd og -koner fra nærmest alle verdenshjørner sig ud i kampen om at forudsige det mest uforudsigelige valg i nyere tid.