Færre unge er i stand til at læse en bog til ende, og det truer demokratiet, mener litteraturkritiker. Og så har Donald Trump omdannet den amerikanske centralbank til en kampzone. Her er dit weekendoverblik.
Kære læser,
»Politik i Pilestræde« er Berlingskes nye satsning, hvor vært Jacob Rosenkrands og politisk kommentator Bent Winther hver fredag inviterer en aktuel politisk gæst ind i samtalen.
Målet er at skabe dialog mellem dem, der skriver analyserne, og dem, analyserne handler om.
Bent Winther ser det som en styrke:
»Jeg synes, at det er supersundt, at vi konfronterer hinanden. Så vi ikke bare lever i vores egne bobler, men mødes i en reel samtale.«
Du kan høre denne uges afsnit her. Socialdemokraten Ida Auken har været i studiet for at tale om både åndelig op- og nedrustning.
Og vi bliver ved journalistik, som du kan lytte til.
Donald Trump har omdannet den amerikanske centralbank til en kampzone. Han vil have renten ned, fyre medlemmer og bestemme, hvad der foregår.
Præsidenten har gentagne gange kritiseret centralbankchef Jerome Powell for ikke at sænke renten og giver jævnligt udtryk for, at han vil have ham udskiftet.
Anne Sofie Allarp har haft Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, i »Pilestræde«.
Hun har spurgt ham, om Centralbankens uafhængighed er det næste trofæ i Trumps forandringsprojekt i den føderale stat? Og hvad konsekvenserne bliver for amerikansk økonomi – og resten af verdens økonomi for den sags skyld.
Du kan høre podcasten her eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.
1. Næsten 150 år efter ballettens tilblivelse bliver Svanesøen ved med at være en publikumsfavorit. Nu kan den igen opleves med Den Kongelige Ballet og Tjajkovskijs ikoniske musik.
Svanesøen fortæller den tragiske kærlighedshistorie om den vemodige prins Siegfried og den yndige prinsesse Odette, der er forhekset og lever som en svane.
Prinsen lader sig imidlertid også lokke af hendes modsætning, den forførende Odile.
Berlingskes fotojournalist Søren Bidstrup har fulgt de sidste prøver inden premieren. Du kan se hans smukke billeder her.
2. To blodpropper i hjernen forandrede Kim Andrea Brofeldt for altid.
Blodpropperne kostede hende jobbet som børnehaveklasseleder, men åbnede også døren til noget helt nyt. Selvom der var mange ting, som Kim Andrea Brofeldt havde svært ved efter blodpropperne, kunne hun stadig skrive. Og det har hun gjort lige siden, senest med bogen »Kunsten at spejle et æg«.
Du kan se mere om Kim Andrea Brofeldt og det liv, der kom efter blodpropperne, i videoen her, som Amanda Holmgaard Sørensen har lavet.
1. Skolen indbød eleverne til »en diversitetsdag«, hvor de skulle tage tøj på, som viste deres kultur.
12-årige Courtney Wright havde valgt en kjole, der var formet som et stort britisk flag.
Skolen bad også eleverne om at forberede et indlæg, hvor de fortalte om deres »kulturelle arv«, og Courtney havde forberedt et indlæg.
Men hun blev bortvist på grund af kjolen, da skolen mente, at den splittede mere, end den samlede.
Hele sagen er en af grundene til, at briterne lige nu flager på livet løs. Du kan læse journalist Poul Høis essay om kjolen og flagdebatten her.
2. Jeg elsker at læse. Og jeg elsker bøger, selvom der dårligt kan presses flere bøger ind i reolerne. Men ifølge den engelske litterat og kulturkritiker James Marriott er jeg en del af en en uddøende rase.
Når stadig flere unge mennesker i Vesten ikke længere er i stand til at læse en roman til ende, er det en bombe under demokratiet, mener James Marriott, som debatjournalist Troels Heeger har interviewet.
James Marriott mener, det er en bærende søjle i et civiliseret samfund, der begynder at vakle, når hele generationer mister evnen til at fordybe sig i komplekse tekster.
»Litteratur viser os, hvad det er eller kunne være at være menneske,« siger han.
Du kan læse interviewet med James Marriott her.
Det var alt for denne gang. Fortsat god weekend.
