Store forskelle på trygheden i København: »Det er sgu da ikke bøller og banditter, der skal bestemme, hvor vi skal bo i byen«

Borgerne i hovedstaden føler sig generelt tryggere. Det viser Københavns årlige tryghedsundersøgelse, der udkom for nylig. Men fra bydel til bydel er der meget stor forskel på, hvor trygge folk føler sig. I nogle bydele er utrygheden fire gange større end i andre.

Trygheden stiger i København. Men der er store forskelle på folks oplevelse af tryghed i de forskelle bydele. Den Sorte Plads er et af de områder, som Jan Malinowski i ternet skjorte og Terje Bech i shorts finder trygt og godt. Det ligger for enden af Heimdalsgade, som de ser som et eksempel på det modsatte. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Med skovmandsskjorte, T-shirt, briller og hvide gummisko, er det tydeligt, at de to mænd ikke er medlemmer af de bander, der huserer i området.

De er heller ikke politimænd, der har arbejdet med at opklare nogle af de mange forbrydelser, som banderne har begået i området.

Alligevel kan Jan Malinowski og Terje Bech udpege de steder i bydelen, hvor folk er blevet skudt ned. De hjørner, hvor hashhandlerne hænger ud om aftenen. Og de kan navnene på de centrale skikkelser i det bandemiljø, der har været fast del af fortællingen om både Indre og Ydre Nørrebro i årevis.

»Når den udbrændte bil er kørt væk, og blodet er spulet af gaden, så står man alene tilbage som beboer med det, der er sket. Men så har det været vigtigt for os at sige, at nej, man står ikke alene,« fortæller Terje Bech, der er administrativ medarbejder på en skole, med en dialekt, der klart afspejler, at han har boet i området »on/off« i 40 år.

Klik på de forskellige bydele på kortet og se, hvordan tryghed og kriminalitet fordeler sig i København.

For godt ti år siden fik han sammen med Jan Malinowski og en gruppe andre borgere nok af, at banderne skabte utryghed. Derfor skabte de en gruppe af mennesker, som laver events på gadeplan, når de voldsomme scener fra bandekonflikten har udspillet sig i deres bydel.

Gruppen »Vi tager gaden tilbage« har siden stået bag lige knap 50 arrangementer, hvor de har mødt og talt med deres naboer om, hvad der er foregået, og hvor formålet har været at øge følelsen af tryghed i bydelen.

»Vi vil gerne bo på Nørrebro. Så det var en trodsreaktion, for det er sgu da ikke bøller og banditter, der skal bestemme, hvor vi skal bo i byen. Det er man også nødt til at forholde sig til, for selvfølgelig er det utryghedsskabende, at folk går rundt og skyder hinanden,« siger Terje Bech.

Og der er brug for deres indsats på Nørrebro.

Tre til fire gange så utrygt som på Østerbro

For nylig udgav Københavns Kommune Tryghedsundersøgelsen 19, der er den årligt tilbagevendende temperaturmåling af tryghed og kriminalitet i hovedstaden. Den viser, at utrygheden generelt er faldende, men der er stadig meget store forskelle på, hvor i byen borgerne føler sig mest utrygge og trygge.

På både Indre og Ydre Nørrebro bor nogle af de borgere i hovedstaden, der angiver at være mest utrygge i både dag-, aften- og nattetimerne – tre til fire gange så utrygge, som de medborgere på Østerbro, som de bor nærmest dør om dør med.

I undersøgelsen er det således færre end hver 20. beboer på Østerbro, der angiver at være utrygge i bydelen i dagtimerne, hvor det er knap hver syvende på Indre Nørrebro og hver sjette på Ydre Nørrebro.

Københavns Kommune har en målsætning om, at der maksimalt må være 10 pct. af en bydel, der oplever utryghed i 2021, og samlet set rammer hele byen 9 pct., men det er udtryk for, at bydele som Østerbro, Indre By, og både det østlige og vestlige Amager ligger væsentligt under. Hvorimod bydele som Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre og Ydre Nørrebro ligger markant over.

Terje Bech, initiativtager til "Vi tager gaden tilbage" på Nørrebro

»Det er jo ikke Palle Pumpgun og hans venner, som vi regner med at påvirke med vores aktiviteter.«


At der er store forskelle på oplevelsen af tryghed i en metropol som København, overrasker ikke forsker i dansk byøkonomi, Ismir Mulalic, der er lektor på DTU og senior fellow ved Kraks Fonds Byforskning.

»Det kan være meget lokalt – også i København. Tag for eksempel Hovedbanegården. Området ud mod Tivoli vil de fleste opleve som meget trygt. Men tager man den side ud mod Istedgade, ser det helt anderledes ud,« siger han.

Ifølge forskeren er der flere forklaringer på, at det forholder sig sådan, men der er en, der vejer tungere end de andre, og det er beboersammensætningen i de forskellige bydele.

»På Østerbro har man flere ressourcestærke og flere med højere uddannelser, løn og så videre. Det er ikke dem, der normalt bidrager til at skabe utryghed. Der er ikke mange, der står på gaden om aftenen, og der er også mindre natteliv,« understreger han og forklarer, at det ser helt anderledes ud i nabobydelen.

»Hvis man kigger på Nørrebro, så er der flere ressourcesvage beboere, der er også flere unge på gaden og mere natteliv. Og det gør generelt folk utrygge.«

Det, at trygge og mere utrygge områder grænser helt op til hinanden, kender man ifølge Ismir Mulalic også fra andre storbyer i eksempelvis USA. Hvor borgerne er trygge på de store avenuer, stiger utrygheden markant, så snart man drejer ned ad sidegaderne.

Heimdalsgade er et af de områder, som Terje Bech og Jan Malinowski mener, er mest utryghedsskabende på Nørrebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Tryghed og utryghed bor dør om dør

Tilbage på Nørrebro fortæller Jan Malinowski og Terje Bech, at der har været ro i bydelen siden oktober 2018, men der er stadig områder, som de beskriver som utrygge. De standser ved Heimdalsgade, som er et af de områder, som ifølge de to kan være mindre trygt at færdes i. Men de nævner også andre områder som eksempelvis Nørrebroparken og Sigynsgade. Og roden til utrygheden er banderne, og det som de fører med sig. Ikke mindst hashhandlen.

»Det er relativt simpelt. For alle problemerne kommer ud af hashhandlen. Hashhandlen er batteriet i den her kanin,« siger Terje Bech med henvisning til, at det er pengene fra salget af hash, der både er rod til bandernes konflikt og grundlaget for den belønningsstruktur, der fanger unge drenge ind i banderne.

Som for at understrege forskeren Ismir Mulalics ord om, hvor tæt utryghed og tryghed kan stå skulder ved skulder, så kan både Terje Bech og Jan Malinowski pege fra Heimdalsgade og hen på deres yndlingsområder i bydelen. Terje Bechs er Den Sorte Plads for enden af Heimdalsgade med den store, sorte blæksprutte-rutschebane, hvor han kommer og leger med børnene.

»Jeg elsker Den Røde Plads, for der sker noget hele tiden. Der er altid nogen, som man kan komme i kontakt med, og det er en af de ting, der er rigtig god ved Nørrebro, for hvis du beder om hjælp, så får du hjælp,« siger Jan Malinowski, der er sekretariatsmedarbejder for Nørrebro Lokaludvalg.

Jan Malinowski, initiativtager til "Vi tager gaden tilbage" på Nørrebro

»Du kan tage folk ud af Nørrebro, men du kan ikke tage Nørrebro ud af folk.«


Når man kigger på, hvor der bliver anmeldt mest borgervendt kriminalitet, så kommer hverken Ydre eller Indre Nørrebro i top tre over de bydele i hovedstaden med flest anmeldelser for forbrydelser som lommetyverier, indbrud og røveri i 2018, hvor tallene i undersøgelsen er fra.

Begge dele af Nørrebro ligger under gennemsnittet for hele København, og faktisk blev der anmeldt lige en anelse mere borgervendt kriminalitet på Østerbro end på Ydre Nørrebro. Generelt bliver der også anmeldt mindre af den kriminalitet, borgerne mærker direkte i København, men det er stadig i Indre By, på Christianshavn og Vesterbro, der bliver anmeldt klart mest.

Ifølge vicepolitiinspektør i Københavns Politi Henning Pedersen så er der nogle oplagte grunde til, at billedet ser sådan ud:

»I Indre By er det denne her koncentration i nattelivet, som er markant. På Vesterbro har man lidt af samme natteliv, og så har vi stadig det her misbrugsmiljø, og det giver en række sager. For Christianshavn, så er der altså en del kriminalitet omkring Christiania og et råt miljø nogle steder,« siger han.

Hvor Terje Bech holder mest af Den Sorte Plads på Nørrebro, så holder Jan Malinowski mest af Den Røde Plads – ikke mindst på grund af det liv, som særligt skaterne er med til at skabe på pladsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Borgerne kan selv skabe tryghed

Dermed er mængden af anmeldelserne for borgervendt kriminalitet ikke proportionel med følelsen af tryghed i de enkelte bydele. Det skyldes ifølge forskeren Ismir Mulalic, at oplevelsen af tryghed »handler om folks opfattelse af områderne« snarere, end hvad der rent faktisk foregår.

Derfor kan borgerinitiativer, som Jan Malinowski og Terje Bechs indsats og »nabohjælp«, også være med til at gøre en forskel for følelsen af tryghed i et område.

»Bare det signal, det sender, at man har nabohjælp, øger trygheden hos borgerne. Men også visitationszoner og lokalt politi har en virkning,« siger Ismir Mulalic.

På Nørrebro fortæller Jan Malinowski og Terje Bech, at det har været vigtigt at være med til at give de ressourcestærke borgere på Nørrebro et forum, hvor de kan tale om det, der gør dem utrygge og tage brodden af deres bekymringer, så de ikke søger væk fra bydelen. For det vil sætte gang i en negativ spiral.

»Det er jo ikke Palle Pumpgun og hans venner, som vi regner med at påvirke med vores aktiviteter. Det er de andre beboere i bydelen, som vi vil have i tale og give mulighed for at snakke tingene igennem.«

Selv har de ingen planer om at forlade Nørrebro, men Terje Bech ved, at der kommer en dag, hvor han ikke orker at gå op på fjerde sal længere. Og Jan Malinowskis kone drømmer om at eje et stykke grønt, og det er der ikke meget af i bydelen. Alligevel ønsker han ikke at lave for meget om på Nørrebro.

»Nørrebro har kant, og det skal den blive ved med at have. Du kan tage folk ud af Nørrebro, men du kan ikke tage Nørrebro ud af folk.«

»Vi tager gaden tilbage« har fået rejst denne statue lige ved Den Røde Plads. Hjertet er formet af konfiskerede våben fra bydelen, og søjlen er smykket med sætningen: »Vi vil leve sammen« – oversat på de ti mest talte sprog i bydelen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.