Når borgerne griber ud efter den mobil, der burde ligge i lommen, eller den rygsæk, der burde stå i cykelkurven, og efterfølgende ringer til politiet og anmelder det kedelige fravær af ejendele, så sker det ganske ofte på Vesterbro i København.
Bydelen ligger nemlig i den høje ende i hovedstaden, når det gælder anmeldelser af såkaldt borgervendt kriminalitet. I 2018 var der 105,4 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere området, hvilket er væsentligt højere end de gennemsnitlige 60,1 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere i hele København.