Nu skal lyden af København kortlægges

Kirkeklokker, gadelarm og københavnernes sprog – de næste to år skal lyden af hovedstaden kortlægges, og til sidst skal den på museum.

Nyt forskningsprojekt skal kortlægge lyden af København. Første del har fokus på, hvordan københavnerne, privat som i bylivet, opfatter deres egen og andres måde at tale på. Foto af Café Gavlen på Nørrebro. En særudstilling på Københavns Museum med blandt andet lyd og sproginstallationer afslutter projektet i 2022-2023. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Københavnernes sprog har før været under lup. Det samme har trafikken, støjniveauet, befolkningstilvæksten og meget andet.

Som noget nyt bliver nu selve lyden af hovedstaden kortlagt i et forskningsprojekt i fem dele under ledelse af Københavns Universitet og Københavns Museum. Hvordan lød byen, inden den blev motoriseret? Hvordan lød kirkeklokkerne, gaderne med gadesælgere, sporvognene, hestevognene? Hvordan talte og taler københavnerne sammen indbyrdes?

Arkæologer, byhistorikere og sprogforskere vil indsamle københavneres fortællinger, lydoptagelser og meget andet, der kan give nutidens mennesker en fornemmelse af, hvordan København lød en gang. Om to år vil resultaterne kunne ses og høres på en udstilling på Københavns Museum.

Den første del af forskningsprojektet »Lyden af Hovedstaden« blev søsat i sidste uge.

Her opfordres københavnerne, både tilflyttere og ærkekøbenhavnere, til selv at beskrive og fortælle om, hvordan de opfatter deres eget sprog og dialekt, og hvordan deres måde at tale på er blevet modtaget af andre i byen. I første omgang fokuseres på tilflytteres sprog, hvad enten man steg af firetoget fra Lemvig eller Gedser for 80 år siden eller i går.

Opfattelsen af sproget

Man kan høre andres københavnske sprogfortællinger her og selv bidrage til projektet med sin sproghistorie her.

Sprogforsker professor Pia Quist fra Københavns Universitet leder sprogdelen af kortlægningen af lyden af hovedstaden. Hun understreger, at man ikke har i sinde at kortlægge københavnernes sprog, men udelukkende, hvordan borgerne i hovedstaden opfatter sprogbruget.

Pia Quist, professor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

»Det arbejdersprog, man traditionelt ser lidt ned på og synes lyder grimt, ser ud til i dag at være overtaget af et mere multietnisk dansk.«


»Vi efterlyser københavnernes egne historier om sprog i København for at finde ud af, hvad der sker i mødet med København, når man kommer udefra. Vi efterlyser historier fra tilflyttere og fra dem, der har boet i byen altid. Især fra dengang man talte på én måde i Grønnegade-kvarteret og på en anden måde på Amager eller i Lavendelstræde i Indre By,« fortæller Pia Quist, der er overrasket over, at det allerede »vælter ind med fortællinger«.

Ifølge sprogforskeren ved man ikke nok om, hvordan mennesker i forskellige dele af Københavns opfatter deres eget og medkøbenhavneres sprog, fordi dialektforskningen har været optaget af dialekter udenfor storbyerne. De »ægte« dialekter har, efter eksperternes mening, primært eksisteret i provinsen, forklarer Pia Quist.

Arbejderkøbenhavnsk ændring

»Det er først de senere år, man er begyndt at se byen som et sprogligt interessant. København er spændende, fordi det er så mangfoldigt et sted med sociolekter som arbejderkøbenhavnsk og højkøbenhavnsk,« siger Pia Quist.

Som illustration fortæller Pia Quist, at københavnerne altid har talt meget forskelligt, alt efter i hvilken bydel de boede og ikke mindst efter hvilken sproglig kultur, der har hersket. Der har altid været mange sprog til stede i København – for eksempel nedertysk, norsk og engelsk

Også arbejderkøbenhavnsk har ændret sig, fortæller Pia Quist.

»I dag er arbejdersproget påvirket af tyrkisk og arabisk i hovedstaden, mens man har et romantiseret forhold til det, der var arbejderkøbenhavnsk i 1970erne, og som Kim Larsen og Dan Turéll talte. Det arbejdersprog, man traditionelt ser lidt ned på og synes lyder grimt, ser ud til i dag at være overtaget af et mere multietnisk dansk.«

Om hvorfor det er vigtigt at kortlægge københavnernes opfattelse af deres eget og andre københavneres sprog, siger Pia Quist:

»Typisk vil folk opleve, at sprogforskellene er meget forskellige fra, hvad sprogforskerne oplever. Og det er, fordi vi hele tiden fortolker ud fra bittesmå forskelle i for eksempel, hvordan A udtales eller slang eller intonation. Projektet kan være med til at fortælle, hvordan man ser på hinanden, i forskellige bydele i København.«