For at nå tørskoet ud til Esben Bankes båd i Erdkehlgraven fra Refshalevej skal man balancere på bjælker og træplader, der er glatte som sæbe. Hvordan man skulle mestre den disciplin en sen nattetime, må guderne vide. Men så byder Esben Banke til gengæld også velkommen i kabinens lune lugt af petroleum. Der er en seng, et dørtrin og en bænk, man kan sidde på.
Og en mand med en sag. På egne, andres og miljøets vegne. En sag, der de seneste par år er blevet til en konfrontation mellem et etableret samfund med vedtagne normer om ro, orden og renlighed på den ene side. Og på den anden side en gruppe, der enten ikke vil eller ikke kan indordne sig. I dette tilfælde en flydende selvbestaltet bosættelse med op mod 60 både og 20 til 30 hjemløse og udsatte og få idealister, der ikke har et traditionelt forhold til hygiejne og æstetik. Og ejendomsret.
