Ekspert: At forhindre hurtig ambulancehjælp til dreng i krampe kan være strafbart

Ledelsen på bosted for handicappede børn og unge i Gentofte har i flere tilfælde forsøgt at forsinke hurtig ambulancehjælp til akut syge beboere. Det kan være strafbart, vurderer sundhedsjurist.

top
Ifølge flere kilder har ledelsen flere gange forsøgt at trække tiden, når et barn på bostedet Camillehusene for handicappede børn og unge har haft et af sine jævnlige krampeanfald. Arkivfoto: Maria Albrechtsen Mortensen Fold sammen
Læs mere

Ledelsen på bostedet Camillehusene i Gentofte kan have overtrådt straffelovens paragraf 250.

Det vurderer en af landets førende sundhedsjurister, Kent Kristensen, der er lektor på Syddansk Universitet.

Vurderingen kommer, efter at Berlingske fortalte historien om bostedet, hvor ledelsen i flere tilfælde har forsøgt at trække tiden, da en medarbejder ville ringe 112 i en situation, hvor en dreng var gået i krampe i længere tid uden selv at kunne komme ud af det.

Camillehusene drives af Gentofte Kommune og er et bosted for handicappede børn og unge.

En medarbejder på Camillehusene beskriver i en e-mail til drengens forældre en konkret episode i september 2018, hvordan krampeanfaldet udviklede sig til en situation, hvor en ambulance var nødvendig. Opkaldet til 112 blev dog forsøgt stoppet af en leder på stedet, som bad om at trække tiden, i tilfælde af at drengen selv kom ud af sin krampe.

Angiveligt bekymrede det lederen at skulle undvære en medarbejder, som evt. skulle tage med drengen på hospitalet. Først efter 57 minutter efter drengens første krampeanfald blev ambulancen tilkaldt. Da ambulancen ankom, havde drengen være ukontaktbar i over en time.

Lægefagligt kaldes drengens anfald for »status epilepticus«, der potentielt er livstruende. Alle anfald, som varer over fem minutter, bør opfattes som status epilepticus og skal derefter behandles hurtigst muligt med lægehjælp.

Ifølge sundhedsjurist Kent Kristensen kan der derfor være tale om en situation, der kan straffes under straffelovens paragraf 250, som lyder:

»Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.«

»Bostedet har drengen i sin varetægt, og derfor har institutionen ansvar for at drage omsorg for ham. Den, som tilsidesætter det ansvar, kan under bestemte omstændigheder være omfattet under straffelovens paragraf 250. Der ligger i reglen en hjælpepligt, der straffer den, som undlader at gribe ind og ved undladelsen hensætter en anden i en hjælpeløs tilstand,« siger Kent Kristensen.

Kan være af grov karakter

Det fremgår af en tilsynsrapport fra Socialtilsynet Hovedstaden, at medarbejdere i Camillehusene har oplyst, »at de ved flere lejligheder har oplevet, at tilbuddets ledelse har vurderet barnets behov for indlæggelse ud fra en samlet ressourcebetragtning frem for en konkret vurdering af barnets tilstand.«

Kent Kristensen forklarer, at situationen på Camillehusene kan være af grovere karakter, da nogle har forsøgt at hjælpe, mens andre har villet modsætte sig. Nogle har altså vurderet, at der var behov for at tilkalde hjælp, men ansvaret bliver tilsidesat, da andre forsøger at udsætte beslutningen.

»Hvis man hensætter en person i en hjælpeløs tilstand, kan det straffes. Ansvaret for at hjælpe gælder både autoriserede og ikkeautoriserede personer. I denne situation kan der være tale om en leder, der forhindrer, at man yder den nødvendige hjælp og dermed udsætter drengen for en risiko, der ikke er nødvendig,« siger Kent Kristensen.

»Man er nødt til at gå ind og kigge på den konkrete sag og vurdere, om det, der er sket, er fagligt forsvarligt.«

Klare instrukser

Det er før sket, at personer er blevet straffet efter straffelovens paragraf 250. Sidste år fik en psykiater ved Retten i Holstebro 60 dages betinget fængsel for at have efterladt en nødlidende patient.

På Camillehusene er der en klar instruks om, hvordan man skal handle, når drengen med epilepsi får et af sine jævnlige krampeanfald. Først skal man behandle ham med medicin, som gives i en aftalt dosis. Hvis han stadig ikke er kommet til bevidsthed efter den aftalte dosis, skal man ringe 112.

Ifølge bekendtgørelse 1219 paragraf 4 fra 2009, er det en leders pligt at sørge for, at der foreligger en sådan instruks, og at den følges. Når medarbejderne giver behandling efter anvisningerne, fungerer de som en slags medhjælpere for den læge, der har givet instrukserne.

Hvis man overtræder bekendtgørelsen, kan det udløse et påbud til institutionen, indtil de har formået at rette op på eventuelle overtrædelser.

Gentofte Kommune oplyser via kommunens presseafdeling, at kommunen ikke vil kommentere eventuelt strafbare forhold på Camilliehusene, før sagen er undersøgt til bunds. Forvaltningen arbejder lige nu på en redegørelse, der forventes færdig i næste måned.

Men sagen tages meget alvorligt, understreger næstformand i Gentofte Kommunes børneudvalg, Katarina Ammitzbøll (K) til Berlingske.

»Jeg har det selvfølgelig ikke godt med det, der er sket,« siger Katarina Ammitzbøll som den første politiker om sagen:

»Men jeg vil ikke gå ind i sagens detaljer, fordi jeg afventer den redegørelse, der kommer fra forvaltningen. Jeg har læst om det i Berlingske. Vi er også blevet orienteret om det i december – man har været klar over i forvaltningen, at det var et problem.«