Antallet af seniorbofællesskaber slår rekord

Aldrig har så mange seniorer boet i og ønsket at bo i bofællesskaber som nu, viser nye tal. Næste skridt er at finde ud af hvorfor.

Pia Christoffersen i lyserød bluse og hendes veninder og naboer i seniorbofællesskabet Lystoftegård i Skovlunde. Niels Ahlmann Olesen

På bofællesskab.dk byder over 400 bofællesskaber sig til med vidt forskellige værdier, boligstørrelser, interesser, aldersgrupper og ejer-/lejerformer.

Seniorbofællesskabet er en af de former for bofællesskaber, der har vind i sejlene. En ny kortlægning fra Realdania viser, at i løbet af 2020 vil 31 nye seniorbofællesskaber med 1.072 nye boliger slå dørene op for beboere. Målt på antallet af boliger er det flere end nogensinde før.