Ny boligform er blevet populær blandt ældre: »Det her er jo sidste station«

Flere og flere vil bo i bofællesskaber. Ikke mindst de ældre. Berlingske besøgte et af de helt nye seniorbofællesskaber, hvor man med et smil siger: Det her bliver sidste station.

Pia Christoffersen i lyserød bluse og hendes vinder og naboer i seniorbofællesskabet Lystoftegård I Skovlunde Niels Ahlmann Olesen

Pia, Kalle, Kirsten og Hans. De fire med efternavnene Kragh, Toft og Christoffersen er first movers i alderen 62 til 77 år. De er nogle af boligmarkedets begejstrede eksempler på en tendens, der breder sig: Ældre, der vil bo i seniorbofællesskab.

I dette tilfælde det helt nye seniorbofællesskabet Lystoftegård ned til Skovlunde gadekær, skabt af beboerne selv med hjælp fra Ballerup Kommune, OK-Fonden og boligeksperter. De 20 klyngehuse bebos af 33 beboere.