Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Søren Espersen har vist glemt sin formands flirt med Mette Frederiksen

Cordua
Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

DFs socialist-venner

Jarl Cordua

DFs udenrigsordfører Søren Espersen, der tit efterlyser andres sommerhumør, er dog selv gået lidt ned med flaget denne sommer. Man kan gætte på årsagen, men mon ikke at det har  at gøre med vælgernes kraftige decimering af DFs folketingsgruppe? I alle tilfælde kræver Espersen nu af regeringen, at den involverer flåden i Hormuz-strædet, for at sikre handelsflådens sejlads, der ifølge Espersen er truet af iranerne. Det er nemlig flådens historiske opgave gennem 500 år, fremhæver han. Hvorfor tøver den »socialistiske regering«, skriver Espersen i et nyhedsbrev. Groft sagt funderer over, at regeringen helt indlysende for de fleste tænker sig godt om, før den sender en flådestyrke ind i en krudttønde. Dertil noterer Groft Sagt sig Espersens pludselige trang til at benævne Frederiksens S-regering »socialistisk« henset til, at hans i egne øjne »borgerlige« partiformand gennem to år højlydt overvejede at støtte denne socialistiske regering.

Et klimaspil for det grønne galleri

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Jon Hustad har i Weekendavisen påvist, hvordan ideen om Danmark som grønt fyrtårn kun holder på papiret. I virkeligheden har Danmarks udfasning af kul til fordel for massiv import af træmasse øget udledningen af klimagasser. Når det ser godt ud på papiret, skyldes det, at skovning af træ ikke tæller med som en belastning på det danske klimaregnskab, selv om virkningen er dybt, dybt problematisk. Det skyldes dels, at det ofte tager 100 år for ny skov at neutralisere virkningen af den afbrændte CO2. Dels ødelægger skovningen skovbunden, hvor megen CO2 er bundet. Hvis danske politikere havde haft klimaet for øje, havde det været bedre at holde fast i kullet. Men hvad. Det hele handler jo om image. Så må klimaet i virkeligheden sejle i sin egen sø.

Terrorisme er et valg

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Der er mange, som har en forklaring på, hvorfor andre kan blive »radikaliserede«. Moyed Al Zoebi, der er dømt for at ville udføre et terrorangreb i København, blev radikaliseret, siger den svenske forskningschef Magnus Ranstorp, fordi Moyeds søn døde i et bilsammenstød. Den slags, forklarer forskeren, skabte en »cognitive opening«. Og det er typisk, siger han. Da sønnen var død, kunne Moyed ikke finde en mening med livet, men så fik han en mening. Han blev salafist. Han var jo cognitiv open.

Der findes i forskningschefens univers desuden »handlers« og »drifters«. Imamer er »handlers«, mens »drifters« er asylansøgere. Forskeren konkluderer: Hvis sønnen ikke var død og hvis Moyed havde fået asyl, var Moyed ikke blevet terrorist. Vi foreslår, at Ranstorp læser lidt Sartre og bliver eksistentialist. For så ville han have sagt: Moyed valgte at blive terrorist.