Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Vælg ministre ud fra kompetencer i stedet for retoriske evner, tak

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Den retoriske forrang

Peter Nedergaard

Mange nutidige toppolitikere kommer til tops, fordi de er gode til den politiske retorik. De kan levere en tale eller en kommentar på en facon, som gør, at budskabet rører vælgerfølelserne. De kan skære tingene ud i pap. Nu forholder det sig imidlertid ofte således, at en position som for eksempel minister ikke kun drejer sig om at skære tingene ud, så alle kan forstå det. Det drejer sig også om noget så gammeldags som viden og erfaring om det område, man er sat til at bestyre. Her halter det til gengæld, som både instruks- og minksagen har demonstreret.

Groft sagt vil derfor gerne slå til lyd for, at noget så overset som kompetence igen får forrang for retoriske fif, når ministre udnævnes.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Brexit og Biden

Hans Hauge

Mange husker nok Brexitafstemningen: 52 mod 48. Og Skotland stemte for at blive. Det samme gjorde Nordirland. Mange mente nærmest, det var uretfærdigt, og i al fald udemokratisk, hvad skotterne angik. Mange syntes, at der var blevet løjet for befolkningen. Sådan er demokrati. Det samme gentog sig, da Joe Biden vandt valget. Som David Trads så fint har skrevet: 22.236 hindrede Trump i at vinde. Biden vandt i Arizona med 0,3 pct. Det synes alle vel er udemokratisk. Men nej, sådan er demokratiet. Det må skotterne og dem i Georgia affinde sig med.