Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Uha! Trump lægger hånden på hjertet, når nationalsangen synges

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Fascismekortet

Bent Blüdnikow

I en kronik i Politiken skriver mellemøstforskeren Helle Malmvig om fascisme og nazisme. Hun ser de gamle totalitære ideologier alle vegne – men ikke kommunisme.

Træk af fascisme findes også i Vesten, skriver Malmvig og selvfølgelig er det Trump, hun tænker på: »Trump-regeringen er naturligvis ikke et fascistisk styre og promoverer ikke en totalitær ideologi. Men de politiske kampagner og iscenesættelse trækker på fascistisk ikonografi og idealer.«

Trumps brøde består i, at han ved et racerløb i Daytona, da nationalsangen synges, lægger hånden på sit hjerte og »kigger med et stift blik ud i horisonten.«

Ja, tænk engang, det er ren fascisme. Ingen nævner, at Obama talte om, at historien var med ham, som om Gud havde skænket ham førstefødselsretten, hvilket er mere arrogant og fascistisk end at lægge hånden på hjertet, når nationalsangen spilles. Men alt kan bruges, når det drejer sig om Trump, og Obama fik jo også Nobelprisen for fred før han havde sagt et ord som ny præsident.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Alberte i naturen

Hans Hauge

Er det ikke »fantastisk«, som man siger, at naturen betyder meget for »sangskriver, skuespiller og forfatter« Alberte Winding? Natur, det er »stejle skranter, kridhvide sandstrande og fredelige enge«. Det lyder godt nok smukt – »kridhvide sandstrande«, det er da ren lyrik anno 1850.

Naturen har også helbredt hendes psyke. Nu skal man ikke tro, at det er havet omkring Danmark, heden eller Limfjordens vande, der har gjort hende så meget godt. Nej, det var »Martha’s Vineyard«. Det utrolige er, at hun har kunnet finde natur netop dér, hvor der er ligeså lidt natur som »på« Skagen en sommerdag fyldt med københavnere i korte bukser.

Det bedste er, at man ikke er tvunget til at høre hende synge om det. Hun har nemlig lavet et nyt »album«.