Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Udvid opholdsforbuddet til at gælde hele Danmark for de utilpassede, truende og kriminelle indvandrere

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Opholdsforbud i hele Danmark

Eva Selsing

I sin åbningstale bekendtgjorde statsministeren, at man vil indføre opholdsforbud for utilpassede indvandrere på bestemte steder. For at sikre fredelige borgeres frihed og tryghed. Det lyder jo pænt, men spørgsmålet er dels, hvordan det berøringsangste politi skal håndhæve det, dels hvad effekten vil være, hvis grupperne af »unge« (sic!) bare kan opholde sig i periferien af de udpegede steder.

Så her er en idé til at gøre et uvirksomt forslag virksomt: udvid opholdsforbuddet til at gælde hele Danmark for de utilpassede, truende og kriminelle indvandrere. Dét vil virke – og det er jo vel det, regeringen ønsker, er det ikke?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Tykfobi

Hans Hauge

Teologien er universitetets ældste disciplin sammen med jura og medicin, og teologi har i de sidste tusinde år været »læren om Gud«, men sådan er det ikke længere på Københavns Universitet. Det siger kirkehistorikeren, Carsten S. Jensen, der ved alt om kirken i Letland i fortiden. Nu er det sådan, at »Et af teologiens kerneområder er optaget af den menneskelige eksistens, hvordan mennesket optræder i fællesskabet med andre, og hvad det er for strukturer i samfundet, som gør, at et menneske trives eller mistrives.«

Kerneområde? Dette er Jensens forsvar for, at det teologiske fakultet støtter forskning i »tykfobi«. Luther var tyk, mon tykfobi er frygt for den evangelisk-lutherske kirke?