Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Altid plads til én psykolog til

Peter Nedergaard

Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, har i årevis underholdt i medierne med, hvor stressende hverdagslivet er med de daglige rutiner, hvor man skal bringe og hente børn, og med et job hvor alting foregår efter en snor. Det underforståede budskab var naturligvis, at der var brug for flere psykologer. Nu er folk sendt hjem, de daglige rutiner er væk, og ingen hænger længere i nogen klokkestreng. Det, udtaler Eva Secher Mathiasen i Berlingske, er imidlertid endnu mere stressende end det normalt stressende hverdagsliv.

Groft sagt tager til efterretning, at psykologformanden altid er gelassen med råd om, at der er brug for flere psykologer uanset, hvad der sker. Hun helmer sandsynligvis ikke, før alle borgere altid har psykologisk 1:1 mandsopdækning 24-7.

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum
Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum

Trumps genvalg, hurra

Hans Hauge

Coronakrisen vil uden tvivl gøre, at Donald Trump bliver genvalgt. Der vil ikke være tid og råd for Demokraterne til at føre valgkamp.

Det er der en del danske TV-USA-ekspert-journalister, som ikke så kede af igen, selvom de aldrig ville indrømme det. Allerede nu kan de få coronakrisen til at handle om Trump. Han har ændret mening, kan de fortælle. Og hvilke muligheder åbner der sig ikke fremtiden? De næste næsten fem år kan de ugentligt lave Verden ifølge Trump-udsendelser.

Fremtiden for Kretzerne, Steinmetz, cykeleksperten Ritter og ham kongressen-dot-com er sikret. Fedt, tænker de. Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum
Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum

Børnesoldater

Eva Selsing

Så kom den endelig, åbningsplanen, og det blev de små, der trak nitten og skulle sendes ud i forreste geled. Til lettelse for enhver, der ikke gider mere pis med hjemmeundervisning og de irriterende børn, man selv har lavet. Og så selvfølgelig for at varme og glæde tidens afgud, Samfundsøkonomien. Undervisningsministeren slap en vind fra sine kommunistdage og kom til at lyde lidt sovjetisk, da hun surt truede med fravær, skulle nogen vove at hjemmeundervise lidt længere. Og formanden for »Skole og forældre« (en organisation, hvis næstformand slet ikke mener, at undervisning er forældrenes ansvar) var også meget harm over, at ikke alle ville bruge deres børn som små virusskjolde.

Tja, man kunne også vælge at glæde sig over, at nogle tager ansvar for sygdomsudviklingen og gøre det nemmere at holde afstand i skolerne ved at holde deres egne hjemme lidt længere. Men nej, åbenbart ikke. Hvilken herre man mon så egentlig tjener? Børnene og sundheden er det jo da i hvert fald ikke.