Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Pernille Vermund er blevet til kvinden med leen

Kvinden med leen

Nima Zamani

Nye Borgerliges politiske leder, Pernille Vermund, kommer efter dig med intet mindre end døden, hvis du forsøger at forhindre hende i at få sin vilje. Det kan lyde langt ude, men ikke desto mindre var det groft sagt tilfældet, da Vermund pludseligt måtte sande, at den franske satire-avis, Charlie Hebdo, ikke ville lade Nye Borgerlige trykke Muhammed-tegningerne i de danske aviser. Vermund greb, som så ofte før, hurtigt til tasterne på Facebook og erklærede den ene af Muhammed-tegnerne død. Tegneren var dog langtfra død. Han lever. Han har – med den risiko, man løber som muhammed-tegner – fået indskrevet i sit testamente, at ingen politikere skal kunne erhverve rettighederne til de berømte satiretegninger.

For kvinden med leen kan det naturligvis være svært at forstå, at man kan have et dødstestamente uden rent faktisk at være død.

Det ville naturligvis være på sin plads med en undskyldning, efter man fejlagtigt og offentligt er kommet til at erklære en person død, men »undskyld« er selvsagt ikke en del af kvinden med leens vokabularium.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Økonomerne, der blev væk

Peter Nedergaard

I flere årtier efter Anden Verdenskrig befandt der sig næsten altid cand.polit.’er tæt på magten i Danmark. De var i høj grad medvirkende til via en effektiv økonomisk politik at sikre opbygningen af velfærdsstaten – og samtidig at sørge for en god rationel økonomisk ressourceallokering, som velfærdsstaten kunne stå solidt på. Økonomisk uansvarlighed og irrationalitet blev luget ud. Den danske models humlebi fløj, selv om det egentlig var umuligt med det givne skatte- og reguleringstryk. De seneste årtier er økonomerne desværre trængt ud fra magtens centrum. De økonomisk politiske mærkværdigheder er samtidig taget til i styrke. Groft sagt er bekymret. Vi har intet imod, at flere faggrupper indgår i beslutningsprocesserne i magtens epicenter. Tværtimod. Men uden økonomernes salt strøet hen over det blødkogte æg, går det ikke.