Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Niels Smedegaard er vist faldet i i wok(e)gryden

Søren Pind. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Smedegaard i wok(e)gryden

Søren Pind

Niels Smedegaard, dansk industri og handels hårde hund, er faldet i wokegryden. Formodentligt følte han sig gået for nær, da Lars Rebien blev outet med et »OK boomer«, og ville så være med på bølgen. Langt borte er dagene, hvor Shu-bi-dua kunne synge om det korte hår og bukserne, der strammede de rigtige steder.

Smedegaard, der i dag er formand for Unilever, har simpelthen besluttet at ophæve det normale. Og det er ikke, fordi han har dårlig samvittighed over at importere ting fra diktaturet i Kina. Nej. Det er fordi, det normale er »stødende«.

Den eksklusion, der ligger i at erklære noget for normalt, gængs, almindeligt, er blevet Unilever og formanden for meget. Det første offer er hårshampooen, hvor ordet »normalt hår« ikke længere figurerer.

Man skulle ellers tro, at en sådan gigant levede godt af almindelige mennesker. Nu er man åbenbart unormal, hvis man køber shampoo fra Unilever. Groft sagt har flyttet sine indkøb allerede. Politisk korrekthed, woke og identitetspolitik fører til ophævelse af alt godt i verden. For eksempel det ankerpunkt, at der findes en normal. En normal, hvor Kina f.eks. er nutidens moderne ondskabens imperium. Den slags sandheder medvirker Groft sagt ikke til at ophæve.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Kristne fundamentalister, uf

Eva Selsing

Mens hele Vesten går i woke-koma, er der små lommer af modstand. Således har den amerikanske stat Mississippi netop indført en lov, der forhindrer transpersoner, altså biologiske mænd, i at deltage i pige- og kvindesport i skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner. Eksemplerne på, hvordan denne venstreradikalt begrundede uskik skader pige- og kvindesport, er legio – derfor er det indlysende fornuftig, borgerlig politik.

Men avs. Hvordan får de danske medier mon grejet den? Vi tænker noget med »ultraortodokse kristne abortmodstandere i hadefuld kampagne mod seksuelle minoriteter.« Eller »SÅ fik homofobien endelig overtaget i Trumps vælgerbase.« Hvilken én af disse to prægtige vinkler tror De, den holdningspluralistiske journalistik vælger?