Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Hvor er det dog egoistisk at prioritere familien over jobbet

Foto: Claus Bigum

Stakkels arbejdsmarked

Eva Selsing

En undersøgelse viser, at danskerne arbejder mindre og bruger mere tid på deres børn. Jaja, så er der et par familier og nogle endnu-ikke-værdiskabende individer, der er lidt gladere. Men det er bare så snæversynet udelukkende at kigge på det. For hvad så med arbejdsmarkedet? Hvem passer på det, mens alle de reaktionære familiemennesker kigger hinanden i øjnene (ej, de kigger ned i iPad’en, men alligevel)?

Hav lidt empati med de tomme kontorer, hvor plasticpotteplanterne samler støv, hvor ingen hæver og sænker de produktionsvenlige, ergonomiske skriveborde, hvor den nys indkøbte kaffemaskine ikke sprøjter autentisk, italiensk stemning ud til de små arbejdsbier.

Tænk også på alle de penge, vi går glip af. Og kineserne, der kommer og tager det hele. Og tænk på hjulene, der skal holdes i gang, for ellers er det lige meget, at de er runde og kan hjule. Nej, det er rigtignok ikke nogen god nyhed - stor tommelfinger nedad herfra.

Stanford

Lars Møller

Niall Ferguson fra Hoover Institut på Stanford Universitet har en international kommentar i Berlingske. Groft sagt har altid troet, at Stanford var et synonym for kvalitet, men det gælder åbenbart ikke for Hoover instituttet, der er en konservativ tænketank beliggende på Stanford.

Ferguson mener, at UK burde have indgået en handelsaftale, da præsident Trump foreslog det, ligesom EU efter sigende har taget Nordirland som gidsel i Brexit-forhandlingerne.

Kommentaren indikerer ikke den store viden eller forståelse for et kompliceret emne, men da Ferguson sammenligner Brexit med Henrik 8.s brud med den katolske kirke, er Groft sagt overbevist om, at han ikke er et hemmeligt synonym for præsident Trump. At have kendskab til Henrik 8. kræver nemlig en vis viden.

DSB-ansatte mod den danske model

Peter Nedergaard

Foto: Claus Bigum Claus Bigum.

De DSB-ansatte forleden Sjælland togmæssigt brak, fordi man var utilfreds med, at det ikke længere var DSB-tillidsmænd, som skal lede virksomheden. I stedet vil ledelsen af DSB gerne have styringen af driften, således at den bliver mest mulig rationel og ikke blot tilpasses de DSB-ansattes tilfældige luner.

Groft sagt bakker op om ledelsen. Vi vil oven i købet fremholde, at overdragelsen af ledelsesretten til DSB-ledelsen allerede blev aftalt med det øvrige arbejdsmarked ved September-forliget i 1899, hvor man enedes om, at lønmodtagerne på den ene side kollektivt kan forhandle løn via tillidsmændene, men at tillidsmændene omvendt ikke må blande sig i ledelsesretten.

Vi opfordrer til, at alle DSB-ansatte overholder denne grundsten i den danske model.