Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Farvefilm

Christian Marcussen

Filmbranchen er blevet den nye identitetspolitiske kampplads. Tidligere på måneden kritiserede to filmkvinder f.eks. succesfilmen »Shorta«. Den foregår nemlig i en ghetto med mange »brune« mennesker, men – og hold nu fast – den er lavet af to »hvide« mennesker! Den slags er no-go under det identitetspolitiske regime.

Filmfotograf Catherine Pattinama Coleman udtrykker det således: »Personligt finder jeg det vildt, at to hvide fyre kan få sig selv til at taste et så giftigt ord som ’perker’«. Ja, tænk sig, at en manuskriptforfatter skriver et grimt ord i et manuskript uden at konsultere et spejl først.

Og Filminstituttet? De fantaserer om, at man skal registrere, hvilke hudfarver (og køn) folk foran og bag kameraet har, hvis man vil have filmstøtte. At denne lovstridige idé overhovedet kan opstå, finder Groft sagt en smule perverteret – men også meget progressiv. Bevares.

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum
Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum

De progressives moral

Bent Blüdnikow

Weekendavisens kloge Anna Libak peger på, at halvdelen af USAs befolkning stemte på Trump, og at 57 pct. af de amerikanske vælgere i september 2020 sagde, at de har fået det bedre under Trump. Er de alle sammen fuldkommen vanvittige? Nej, skriver Libak, og at de »progressive« skal se sig selv i spejlet for at forstå, hvorfor så mange stemmer på Trump: »De stemmer på ham i protest mod den kvælende moralisme, som udgår fra de progressive ikke bare i USA, men over hele Vesten, og som stempler bestemte politiske standpunkter som illegitime og amoralske. Det er en magtstrategi, som hviler på, at nogle skal dæmoniseres, og andre kanoniseres.«

Groft Sagt mener, at Libak har fat i den lange ende. Venstrefløjen ønsker at være moralsk bedre, og derfor dæmoniseres deres politiske modstandere, og det var denne arrogante bedrefølelse, som folk ikke kunne udstå. Hverken i USA eller i Danmark.