Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Fra Store patter til Black Lives Matter

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Fra Store patter til BLM

Hans Hauge

Hvordan mon det er lykkedes at omvende det danske landsholds friske, frække fyre, som råbte »store patter« til at blive en flok fromme KFUM-drenge, som knæler for at støtte en venstreradikal amerikansk forening: Black Lives Matter og indirekte dermed Frie Grønne? Det er ikke let at vide. Var det »Kvindfo«, Mogens Jensen eller DBU? Mon de også vil støtte Resurrection Houston Church med at vinde unge for Jesus? Det var jo George Floyds kirke. Spændende bliver det, hvad »drengene« finder på efter patter og BLM. Støtte til Veganerpartiet? Ingen pølser på stadion. Falafler til alle? Det vil vise sig.

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Idyl på Kærshovedgård

Eva Selsing

De kender udrejsecentret Kærshovedgård? Der, hvor man placerer udviste udlændinge samt mennesker på tålt ophold. Folk, vi helst ikke vil have i Danmark, altså – med undtagelse af venstrefløjen og retssystemet, selvfølgelig. Nå, men onde og racistiske tunger melder, at kriminaliteten vokser i området omkring stedet, og har den formastelighed at koble det til dem, der bor der. Der er tale om øget vold og trusler samt narkotikaproblemer.

Løsningen ligger lige for. De stakkels mennesker må ud i samfundet, for kun ved at blive set, anerkendt og accepteret i Danmark, og kun Danmark, kan de komme på ret køl. Børn er mindre fordomsfulde end voksne, så en oplagt idé er at køre d’herrer fra Kærshovedgård ind som pædagogmedhjælpere i landets institutioner. Så sikrer vi skøn kulturel udveksling og giver danskerbørnene, de privilegerede, et tiltrængt udsyn. Voila!