Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Fik hele verden nu også »poetiske kuldegysninger« af Amanda Gormans digt?

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Poesi eller fakta?

Hans Hauge

»Fakta, fakta, fakta« messer Politikens Jes Stein Petersen om en populærvidenskabelig forfatter. Lad det nu ligge. Hvordan ser fakta, fakta, fakta ud? Sådan her: »Hele verden« fik »poetiske kuldegysninger«, da Amanda Gorman »fremførte sit smukke digt«. Fakta? Jamen, gjorde hele verden nu det? Slet ikke. Så dårlig smag har hele verden ikke.

Og hvorfor var Gormans digt smukt og godt og sandt? Fordi hun »nedstammer fra slaver og er vokset op med en enlig mor«. Ja, så må digtet være fantastisk. Det overgår selv Goethe, der nedstammede fra tyrkere, og Strindberg der kun havde samisk blod i årerne. Og Rifbjerg kan vi godt glemme. Han var vist blot københavner og så heller ikke så godt ud som Amanda.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Farvel til efternavnene

Peter Nedergaard

Den altid finurlige og kreative Søren Pind, som også boltrer sig i denne spalte, harcelerer i et indlæg i avisen over den nymodens anvendelse af fornavne på danske politikere. Når vi hele tiden taler om Mette (statsministeren), Inger (skal for Rigsretten) og Pernille (formand for et parti med stor meningsmålingstilslutning), er det udtryk for barnesprog og infantilisering stammende fra børnehaven.

Groft sagt overvejer sagen. Er hr. Pind nu helt sikker? Talte vi ikke også altid om Anker (statsministeren) og Erhard (CDer) i 1970erne? Og går vi endnu længere tilbage til folkeviserne, har vi tillige mange efternavnsløse personer – Roselil, Agnete, Hr. Peder, Else, Tove og Lave f.eks. Måske er vi blot gået i middelalder. Cirklen er sluttet.