Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Det er på høje tid, at det stødende Skipper Mix tages af hylderne

Nix til Skipper Mix

Christian Marcussen

I 2014 undgik slikgiganten Haribo at blive ædt op af frådende kritikere ved at indvilge i at fjerne de afrikanske lakridshoveder fra deres populære Skipper Mix. Det gav ro et par år, men nu har tidens strømninger igen bragt Skipper Mix i havsnød.

En norsk socialantropolog ved navn Gro Ween rejser nemlig skarp kritik af de resterende hoveder i posen og mener, at Skipper Mix helt bør fjernes fra butikkerne. Blandt andet problematiserer hun, at lakridsmexicanerne har sombrero-hatte på hovedet. Det har alle mexicanere faktisk ikke i virkeligheden.

Det er dog ikke kun de karikerede design af verdens folkeslag, som udgør et problem. For som den assisterende professor indsigtsfuldt understreger: »Man bør ikke spise andre mennesker«.

Det er Groft sagt i udgangspunktet enige i. Men hvis man gjorde, ville socialantropologer være et godt sted at starte.

Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

En sag for Black Lives Matter?

Jarl Cordua

Afrika-kenderen og journalist Jørn Stjerneklar, der i sin tid var med til at bevidne og dokumentere folkedrabet i Rwanda i 1994, ringer nu med alarmklokken og advarer om, at et nyt folkedrab i Etiopien kan være under opsejling. Han henviser til rapporter fra organisationen Minority Rights Group, der beskriver, at landets største stamme lige nu er i gang med etnisk udrensning, der er organiseret på en måde, der ligner det verden oplevede i Rwanda, hvor op imod en million mennesker mistede livet.

Umiddelbart kunne dette potentielle folkemord ligne en sag for organisationen Black Lives Matter at gå ind i og forhindre? Det er jo primært sorte mennesker i landet, der har 100 millioner indbyggere.

Groft sagt tænker, at Bwalya Sørensen og resten af bevægelsen nok er for optaget af andre mere presserende opgaver som at diskutere, hvem der skal stå forrest i næste demonstration i København, og hvor mange sorte journalister, der bør være på aviserne.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Efter os, syndfloden!

Peter Nedergaard

Vi hører det igen og igen: Det er så billigt at låne penge for tiden, fordi nationalbankerne råpumper penge ud i økonomierne, at det bare er om at tage for sig af retterne: lån, lån, lån! Staterne har tilsyneladende taget opfordringen til sig: EU har netop vedtaget en massiv gældsætning i de kommende år, som skal uddeles som gaver og lånes videre til EU-landene. USA gældsætter sig også, så det forslår. Man skulle tro, at USA var i storkrig, for gælden er ved at være på niveau med, hvad den var i 1940erne.

Groft sagt vil gerne pege på et overset aspekt i hele denne gældsætningsrus: Der er i sidste ende nogle, som skal betale pengene tilbage. Er det ikke gældsætterne, er det deres efterkommere. Vi sender med andre ord milliardregninger direkte ind i børneværelserne. Er det rimeligt?