Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Glem Olsen Banden – Osman Banden er det nye folkelige hit

Osman Banden

Christian Marcussen

En ny opgørelse viser, at under halvdelen af de indsatte i danske fængsler i dag har dansk oprindelse. I København er tallet helt nede på 32,2 procent. De resterende 50-70 pct. indsatte består primært af indvandrere og efterkommere, hvilket er helt godt gået, når de kun udgør 15 pct. af befolkningen. En lille gruppe består desuden af tilrejsende udlændinge, som bruger Danmark som tag-selv-bord og fængsler som kost og logi.

Groft sagt forudser en munter og normaliserende genindspilning af Olsen Banden: Porten til Vridsløselille åbner, og ud kommer en storsmilende Ekram Osman, som for fjerde gang har undgået udvisning af Danmark. I en leaset, sort BMW sidder vennerne Bilal og Khaled, som begejstret vifter med det palæstinensiske flag. Efter en omgang kram, håndtegn og »hva’ så der« kører de væk i vanvidsfart, mens Olsen Banden-temaet lystigt spiller i baggrunden. Det bliver et hit.

Søren Pind. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hårde beslutninger

Søren Pind

»Der skulle træffes hårde beslutninger med kort varsel uden klare retningslinjer at læne sig op ad.« Sådan forsvarer Dansk Folkepartis formand for KLs ældreudvalg, Jette Skive, at ældre under corona er blevet låst inde på plejehjem og heller ikke måtte modtage besøg.

Groft sagt fik under corona henvendelse fra en ulykkelig pårørende, der ikke måtte se sin demente mand - heller ikke udenfor. Nu har den pågældende fået svaret: Hårde beslutninger. Uden retningslinjer.

Man undres. Reglerne for frihedsberøvelse er ganske velkendte. Men efter vi har set, hvordan Else blev behandlet, hvordan den gamle stiftamtmand Henning Strøm hjerteskærende beskrev den sociale isolation, den 98-årlige udsættes for, kan vi nu føje en ekstra ting til den stolte socialdemokratiske velfærdsstat: Det er åbenbart helt ubekendt, at det faktisk er ulovligt at spærre folk inde. Det er der behov for retningslinjer for at forstå. Vore alles Mette er med sin kærlighed til staten virkelig nået langt på kort tid.