Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Ekstra Hadets vilde islamiske linje

Eva Selsing. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Ekstra Hadets vilde islamiske linje

Eva Selsing

En af tidens mest adaptive karakterer, dialogkaffe-sexannoncemanden Poul Madsen, giver den gas på Ekstra Bladet med den islamservilde retorik.

Læs blot denne nysproglige perle af en overskrift fra forleden: »Hadet eksploderede i Holbæk: Stormoské får nej«. Og hvori består så »hadet«? Såmænd blot dette, at byrådet nedstemte et ønske om at placere en stormoské i området. Et spændende ordvalg, må man sige. Men det er sjovt – her gik vi og troede, at »hadet« mod eksempelvis jøder, homoseksuelle og Vesten var noget, der udgik fra stormoskéen.

Man må sige, at Ekstra Bladets forvandling er dramatisk siden dengang, koryfæer som Victor Andreasen og Sven Ove Gade sad i chefredaktørstolen. Nu er der bare ryggesløse vinklinger, sexannoncer og Poul Madsen. Mums.

Og så til den nye Trump-skandale

Bent Blüdnikow

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Det er en endeløs række af skandale-historier, som medierne kan diske op med om Trump. Den nye er den fhv. nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons nye bog. Bolton blev fyret og skriver nu, at Trump ville bruge Kina til at vinde valget i 2020.

Under præsident Obama var der stort set aldrig den slags skandalehistorier i medierne. Det var ikke fordi, der ikke var skandaler. Således omgik Obama fuldkommen Senatet i den delvis hemmelige atomaftale (milliarder under bordet til præsteregimet) med Iran ved at styre med dekreter, og han forfulgte en uskyldig journalist fra Wall Street Journal plus meget mere.

Men de skandaler havde ikke en chance for at komme frem, for journalisterne støttede Obama. På samme måde i lille Danmark. Under Obama var der ifølge medierne ikke en eneste skandale, mens der hver dag er nye skandaler om Trump. Ikke alle skandaler om Trump er løgn, men det var de heller ikke om Obama.