Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Carlsbergs nye motto: »Lad os arbejde for grådigheden!«

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Tak for øl!

Peter Nedergaard

Formanden for Videnskabernes Selskab og formand for Carlsbergs bestyrelse, Flemming Besenbacher, har fået ændret fundatsen i selskabet, så bestyrelsen får ret til selv at foreslå bestyrelseshonorarer og lignende i stedet for, at selskabets menige medlemmer skal vedtage dem.

Besenbacher er tilsyneladende træt af brokkeriet over, at han har givet sig selv 1,2 millioner kroner årligt som formand for selskabet plus noget tilsvarende årligt som formand for Carlsberg plus fire millioner kroner i pension udbetalt på forhånd før pensionen. Nu vil han bestemme selv, hvor han vil have elefantsnablen ned henne.

Groft sagt har hørt, at Carlsberg vakler mellem to nye mottoer: »Lad os arbejde for grådigheden!« eller »Laboremus pro Besenbacher«. Flemming Besenbacher træffer selv beslutning herom i nær fremtid.

Vor tids husmænd

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

De Radikale har fundet husmændene igen, og de har opgivet religionskritikken. De Radikale var i gamle dage en alliance mellem elite og husmænd. De kæmpede sammen mod gårdmændene, men så forsvandt husmændene. Den radikale elite fortsatte kampen mod landbruget, som det hedder nu. Der manglede dog noget. De fattige. En socialliberal uden fattige er jo blot liberal. Men så opdagede overlægesønnen fra Risskov, mystikeren Morten Ø, muslimerne. De er vor tids husmænd.

Hvem sidder der bag computerskærmene? Det gør muslimerne i ghettoerne. De Radikale gik nu i gang med et oplysningsprojekt i Vollsmose, Tingbjerg og Gjellerup. Det lykkedes. Og de nye husmænd stemte på Morten Ø, men han måtte love i fremtiden ikke at kritisere religion – jo, de Radikale må gerne gøre grin med folkekirken, for det er jo en del af deres værdigrundlag at gøre det.

Politikens latterlige boble

Niels Jespersen

Niels Jespersen. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Politikens Marcus Rubin har endnu til gode at tænke en tanke der var så banal, at hans egen avis ikke efterfølgende har trykt den. Senest har han skrevet om, hvordan »Det rigtige Danmark ligger på stenbroen« og at »Jeg bor midt inde i København. Jeg arbejder på Rådhuspladsen, drikker kaffe i Pisserenden og køber ind i Torvehallerne«.

Det lyder som en dag i Niko Grünfelds liv, men det bliver bedre endnu. Ifølge Rubin »fastholder samfundet den romantiske forestilling om, at gården med stokroser er der, hvor livet er mest helstøbt og rigtigt, og at byboer lever i en latterlig boble«.

Nej, siger Groft Sagt. Det gør »samfundet« ikke. Der er heller ikke nogen, der forestiller sig, at alle byboer lever i en latterlig boble. Vi ved da udmærket godt, at det kun gælder dem, der er ansat på Politiken.