Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Alternativets politikere minder om Frank Sinatra

Cordua
Jarl Cordua. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Alternativets Sinatra

Jarl Cordua

René Gade, tidligere MF for Alternavet, bekendtgør, at det nu er helt slut med at betale kontingent til sit gamle parti, der ellers gav iværksætteren fire år på Christiansborg omend uden den store politiske indflydelse. Groft sagt ønsker held og lykke med de nye vigtige sysler udenfor Det Høje Ting, men spekulerer på, om det egentlig ikke er ret længe siden, at Gade første gang bebudede sin afgang fra politik? Såmænd. Det skete allerede i 2016,  men det hindrede ham ikke i at blive valgt til gruppeformand.

Der er efterhånden stolte traditioner i Alternativet med at bebude sin afgang i god tid. Eksempelvis planlagde Uffe Elbæk allerede i 2017 sin afgang som leder, men den plan er endnu ikke ført ud i livet. Processen giver Groft Sagt mindelser om salig Frank Sinatras endeløse afskedsturnéer.

1864-holdninger

Peter Nedergaard

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

1864. Danmark lider et forsmædeligt nederlag. Politikerne og befolkningen er ramt af kollektivt overmod grænsende til storhedsvanvid. Man ville integrere Slesvig i kongeriget og dermed adskille det fra Holsten. Det går på tværs af ønskerne hos de europæiske stormagter, men den sag skal Danmark da nok klare. Nationalismen brusede berusende i blodet.

2019. Danmark vil sætte kursen for europæisk klimapolitik med store rent nationale begrænsninger af CO2-udslippet, selv om internationale løsninger giver mere effekt. Kålhøgen klimanationalisme har ramt alle danske beslutningstagere. De andre europæiske lande forventes blot at indrette sig efter Danmarks ønsker. Det sker næppe heller denne gang. Mikset af voluntarisme og dansk nationalisme har ikke bedre kort på hånden i 2019 end i 1864.

Venstrekonservatisme

Hans Hauge

Hans Hauge. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hvad mon en nyvalgt dansk, konservativ politiker, Katarina Ammitzbøll, skal i gang med at læse i sommerferien? Ikke noget dansk, kan vi afsløre. Hun skal heller ikke læse, men »tygge sig igennem« Mark Mazowers »Dark Continent: Europe’s Twentieth Century«. Den er fra 1999. Den handler mest om Hitler. Den er ikke svært tilgængelig. Den er let at tygge.

Hvorfor skal en konservativ læse den? Fordi hun frygter »højrenationale« partier i Europa. Hun tror, der findes »trigger points« (og hvad mon det er?) i samfundet, som gør folk nationale. Og der er ikke noget mere skræmmende for en konservativ end folk, der er til højre, og som er nationale. Jamen, betyder »konservativ« da ikke højrenational? Nej.

Hun skal også tygge sig igennem Michelle Obamas kedelige »bestseller«. Hun skal have lidt venstreorienteret inspiration, så hun er klar til efterårets kamp mod højreorienterede nationalister.