Søren Frank tester museumscaféer: Fra det sublime til totalt fravær af smag

Søren Frank har testet seks museumscaféer - de værste er stadig elendige, mens de førende nu kan måle sig med de gode restauranter ude i byen.

Foto: Anne Bæk. Udsigten fra Louisianas cafeteria fejler ikke noget, den er verdensklasse.
Læs mere
Fold sammen

Går man rigtigt langt tilbage i tiden, var det utænkeligt at parre finkulturelle museale oplevelser med mad og drikke. Men så dukkede Louisiana op og sendte hr. og fru Danmark på udflugt til Nordsjælland, hvor kaffe, kage og måske endda en ostemad i cafeteriaet blev en del af oplevelsen sammen med parken omkring museet og udsigten over Øresund.
Siden stødte en del museumscaféer til, f.eks. på Designmuseum Danmark, Glyptoteket og Statens Museum for Kunst, og i disse år ser det ud til, at museumsbespisningen er på vej ud i et nyt paradigmeskifte. Efterhånden som kvaliteten er steget overalt på byens restauranter, er turen nu kommet til museerne.

Ny generation af museeumscaféer

Steder som Charlottenborg, Statens Museum for Kunst og senest Nationalmuseet er begyndt at servere mad lavet fra grunden på kvalitetsråvarer og anrettet ved bestillingen, således at maden fremstår frisk og indbydende. Omsider, kunne man have lyst til at indvende, eftersom f.eks. en by som Madrid i adskillige år har haft flere glimrende restauranter på dens museer.

Museumsrestauranter som Smör og Apollo Bar er således spisesteder, som fuldt kan konkurrere med de almindelige restauranter ude i byen. Ikke mindst på grund af de historiske højloftede og lyse lokaler (det gælder faktisk samtlige testede museumscaféer), som overgår enhver spisesal på nogen restaurant i byen. 

Foto: Anne Bæk. Restaurant Smör på Nationalmuseet. Fold sammen
Læs mere

Nationalmuseet: Byens måske bedste smørrebrød    *****

Tidligere på året overtog catering- og kantinevirksomheden Madkastellet driften af Nationalmuséets café, som blev omdøbt til Smör. Jeg går ud fra, at navnet skyldes, at man primært serverer nyfortolkninger af smørrebrødet, der jo er den eneste gastronomiske tradition, som Danmark har for sig selv.

Smör fungerer som en rigtig restaurant med bordbestilling og betjening ved bordene. Lokalerne er højloftede og lækre med masser af lys, noterede vi os, mens vi ventede på vores smørrebrød, som viste sig at være noget af byens allerbedste og dermed værd at vente på.

Selv navnene har man arbejdet med, min sild (95,-) var således tituleret »Den Sorte Enke«. Der var ikke tale om en traditionel spegesild, men om en fersk sild  marineret i æbleeddike, rødløg og fennikel og derefter brændt således, at skindet var blevet sort med både lækker smag og konsistens til følge. Den let eksotiske topping bestod af creme fraiche pisket med yuzu (japansk mandarinlignende citrus) og agurk, fine løgringe og sesam. Det er altid dejligt at få sild i anden forklædning end den traditionelle, ikke mindst når det er så vellykket som her.

Foto: Anne Bæk. »Den Sorte Enke«, brændt sild med creme fraiche og agurk på Nationalmuseets restaurant, Smör. Fold sammen
Læs mere

Hertil drak jeg den udmærkede Egtvedpigens bryg (45,-) fra den fine serie, som Skands har brygget specielt til Nationalmuseet.
Min ledsagers kartoffelmad (105,-), kaldet »Ovo Lacto«, var tilsvarende vellykket: Nye kartofler var smukt anrettet med dybt grøn karsemayo, ristede løg og fintrevet fyrmesterost og fermenteret sort hvidløgsstøv.

Mit næste glimrende stykke kaldet »Jægerens Natmad« (125,-) var en krydsning af en klassisk roastbeefmad, boeuf bearnaise og bøf med løg: En grillet steak var skåret i skiver og toppet med  estragonmayonnaise, vagtelspejlæg, bløde løg, kartoffel chips og karse.

Også min ledsager havde heldet med sig: »Kylling i Skovbunden« (110,-)” var en relativt traditionel salat på kylling fra Rokkedahl rørt med balsikumsmayo og creme fraiche med den lille fine detalje, at der var en smule madagascarpeber blandet i, hvilket løftede smagen på linje med de grønne tomater, som sammen med bacon toppede salaten.

Hvor jeg nu var fuldt mæt, havde min gæst plads til en lille sprød og skarp hindbærtærte (55,-). For dem, som virkelig har en sød tand, stiller Smör hver weekend an med byens angiveligt største kagebord (200,- ad libitum), inspireret af det sønderjyske kagebord.
Smör, Nationalmuseet, Ny Vestergade 10. Kbh. K.

Foto: Anne Bæk. Møblerne på SMK's Kafeteria ligner hjemmesløjd. Fold sammen
Læs mere

SMK: Avocadomandens grønne lækkerier ****

Kantinen på Statens Museum for Kunst blev i foråret overtaget af Frederik Bille Brahe, også kendt som Avocadomanden efter hans berømte avocadomad fra Galleri September. Museumscaféen på SMK er blevet omdøbt til Kafeteria, hvilket er ganske dækkende, eftersom man bestiller maden, som laves på stedet, i baren og selv henter den, når den er færdigtilberedt.

Lokalerne er behagelige, lyse og højloftede med god plads omkring bordene med de sjove hjemmesløjdagtige stole. Kortet er relativt begrænset og domineret af grønt, men til gengæld smager det godt og sundt, og maden er tydeligvis frisktilberedt.
Frederik Bille Brahe er en af byens bedste vegetarkokke og særlig god til originale kombinationer. Vi fik en glimrende ret med bagt græskar (125,-) med glimrende surdejshvedebrød på siden. Græskarstykkerne var vendt med en cremet lun senneps-vinaigrette og toppet med rugkorn for at give tyngde og konsistens og en fast, salt og tør gedefeta fra Søvind mejeri.

Foto: Anne Bæk. Græskar med sennepsvinaigrette, rug og gedefeta på Kafeteria, SMK. Fold sammen
Læs mere

Kortets eneste kødret var rosastegt svinenakke (150,-) serveret med hårdt grillet broccoli, forårsløg, fint snittede store kapersbær og korianderblade. Det er den slags mad, man har lyst til at spise hver dag, enkelt og uden blærerøvspotentiale, men sundt og velsmagende. Jeg har således allerede tilberedt begge retter hjemme i mit køkken.

Også drikkeudvalget er sammensat efter devisen »lidt, men godt«. Én hvid og én rød vin samt Æblerovs fremragende cider og Herslevs fine pale ale fra fad, som jeg drak en halv af til 35 kr. og rundede af med god espresso (28,-).
Kafeteria, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, Kbh. K.

Foto: Anne Bæk. Avocadomanden, Frederik Bille Brahe, bag disken på Apollo Bar på Kunsthal Charlottenborg. Fold sammen
Læs mere

Charlottenborg: Eggs Benedicts så englene synger ! ****

Kokken og restauratøren Frederik Bille Brahe råder over to lækre, lyse højloftede lokaler på Kunsthal Charlottenborg. Det største lokale, Kantine, serverer tirsdag til fredag en meget basic, folkekøkkenagtig frokostret til 45 kr., primært henvendt til de studerende fra kunstakademiet, mens Bar, som de fire og en halv stjerne gælder,   fungerer som restaurant og café fra morgen til midnat og, især om aftenen, har et noget større udvalg.

Vi var forbi en søndag til brunch, som heldigvis ikke ligner de modbydelige brunchplatter, man ser på mange caféer, men serveres som a la carte-retter. Bille Brahe, som pt. har et klassisk bistro- trip kørende, tilbød tre forskellige lettere twistede variationer over Eggs Benedicts, som i sin klassiske form består af pocheret æg og skinke serveret på en ristet muffin med hollandaisesauce. Vi fravalgte avocadoversionen og bestilte vores Eggs Benedicts med henholdsvis laks (155,-) og skinke (135,-). Sidstnævnte bestod af to pocherede æg med fint flydende blomme, serveret på et dejligt stykke ristet surdejshvedebrød med en hollandaise tilføjet et twist i form af karl johan-svampe, som faktisk fungerede utrolig godt i smagsbilledet.

Nogenlunde det samme kan man sige om den røgede laks, som var af fin kvalitet og ledsaget af spinat og en anderledes hollandaise med sort sesam, hvis asiatiske noter stod flot til laksen. Måske de to bedste Eggs Benedicts, jeg endnu har sat tænderne i.

Foto: Anne Bæk. Tatar med grape og skorzornerod på Apollo Bar, Kunsthal Charlottenborg. Fold sammen
Læs mere

Selv om vi egentlig var fuldt frokostmætte, valgte vi af ren nysgerrighed at dele en tatar fra frokostkortet (som også talte græskarsuppe og Gillardeau østers). Typisk for Bille Brahe var det på ingen måde nogen traditionel tatar. I stedet for det sædvanlige fyld af æggeblomme, sennep, skalotteløg, kapers mm. var den ekstremt grove, skårne tatar af meget rent kød rørt med grape og, så vidt jeg kunne se og smage, også  ramsløgskapers. Grapen var meget markant og gav således et anderledes udtryk i retning af appetizer, mere end klassisk bistrotatar. Selv om anretningen bestemt var velsmagende, var vi glade for, at det var en deler, eftersom den markante citrussmag nok sætter en grænse for, hvor store mængder man kan spise af denne tatar.

Apollo Bar fører alt hvad hjertet kan begære af naturvin, men den endnu unge søndag taget i betragtning valgte jeg i stedet Per Kølsters fine lette Bæst-øl og en kop god cappucino.
Apollo Bar, Kunsthal Charlottenborg, Kgs. Nytorv 2, Kbh K.

Foto: Anne Bæk. Et dejligt lokale: Café Klint på Designmuseum Danmark. Fold sammen
Læs mere

Designmuseum Danmark: Klassiker med moderne smørrebrød ***

Café Klint på Designmuseum Danmark i Bredgade er en af klassikerne inden for museumscafégenren. Der er adgang til Klint, uden at man løser billet (det gjorde jeg i hvert fald ikke), og spisesalen er flot, lys og højloftet med langt mellem bordene. Og så er der den grønne gårdhave, som der i det mindste er udsigt til, hvis vejret ikke er til at sidde ude.

Der er betjening ved bordene, og maden ankommer hurtigt – måske endda næsten for hurtigt til, at maden kan være lavet fra grunden på bestilling. Niveauet ligger et sted midt mellem samlebåndscafeteriaerne på Arken og Louisiana på den ene side og de nye håndholdte køkkener på Nationalmuseet, SMK og Charlottenborg – svarende til tre og en halv stjerne.

Foto: Anne Bæk. Roastbeefmaden smagte lidt træt på Café Klint på Designmuseum Danmark. Fold sammen
Læs mere

Køkkenet bryster sig af at være baseret på danske familietraditioner tilsat et nyt nordisk twist, sidstnævnte havde jeg dog lidt svært ved at få øje på. Der er caféretter på kortet, som tæller salat og suppe, frokostretter, tatar og tarteletter, men smørrebrødet fylder mest - to stykker koster 120 kr., hvilket må siges at være en god deal.  Jeg valgte en råmarineret sild, altså ikke en spegesild, men rå sild marineret i sichuan peber. Skindet var lidt sejt og svært at skære i, men kødet var blødt og saftigt garneret med fed cremefraiche og tynde bændler af fennikel. Fint med en frisk og anderledes sildeservering.

Kødet (tyndsteg ?) på min roastbeefmad smagte imidlertid lidt træt, det vil overraske mig, hvis det var stegt samme dag. Toppingen, som bestod af syltede perleløg, mayonnaise, almindelig karse og brøndkarse, var ok uden at være hverken skelsættende eller nynordisk. Jeg sluttede af med en hybentærte, angiveligt med dulce de leche (karamelliseret kondenseret mælk), som det dog ikke lykkedes mig at lokalisere, men sød og ganske udmærket var den.
Café Klint,  Designmuseum Danmark, Bredgade 68, Kbh K.

Foto: Anne Bæk. Buffeten i Louisianas cafeteria kan ikke anbefales. Fold sammen
Læs mere

Louisiana: Lange køer og støvende tør rillette **

Med mindre man elsker lange køer, er det ikke nogen fornøjelse at besøge Louisiana på en søndag. Vi startede med at holde i kø for at få en parkeringsplads og fortsatte derefter i billetkøen for at ende i køen foran cafeteriaet. Desværre er der – særligt pt. med den populære Måneudstilling, som bl.a. tiltrækker mange børnefamilier – også  i udstillingslokalerne - en hektisk stemning, som tangerer Dyrehavsbakken, Hovedbanegården eller Strøget i myldretiden. Dermed er der ingen ro omkring værkerne, så jeg vælger nok en anden ugedag næste gang.

Havudsigten fra kantinen er til gengæld uovertruffen, og er vejret til det, kan man sidde ude på terrassen - hvilket er verdensklasse, hvad man desværre ikke kan sige om køkkenet. Valget står mellem en trist buffet og et par a la carte retter, som står færdiganrettede i kølemontren, så man selv kan tage dem med ned til bordet (hvis man kan ellers kan finde ét i det overfyldte cafeteria).

Frokostbuffeten til 139 kr. kan ikke anbefales. Hverken hvedebollerne eller det klæge, alt for kernefyldte rugbrød, var særlig sjovt. Rillette af Grambogårdgris lyder jo godt på papiret, men det viste sig at være den tørreste rillette, jeg endnu har fået, så tør, at den næsten støvede i munden. En rillette skal være ekstremt fed for at binde det trevlede kød sammen, alt andet er en misforståelse.
Bortset fra en torskesalat af bagt kuller med aïoli, kapers og ørredrogn var alle salaterne desværre også småkedelige.

Foto: Anne Bæk. Røget laks med æggecreme var det bedste indslag på Louisianas cafeteria. Fold sammen
Læs mere

Til gengæld viste to af cafeens tre relativt små a la carte retter (79,-) sig at være gode. En lækker ferskrøget laks kom i store rene stykker med god mør konsistens, men minimalt tilbehør i form af små dutter af æggeblommecreme og syltet agurk.
Hønsesalaten var ditto enkel, store reelle stykker af letsprængt kylling fra Hopballe Mølle rørt med mayonnaise og svampe og toppet med tranebær og chips af lækkert sprødt kyllingeskind.

Udvalget af drikkevarer er desværre heller ikke imponerende. Vi endte med en almindelig Carlsberg-pilsner til 46 kr. og sprang i øvrigt maskinkaffen over, eftersom vi ikke orkede at stå i kø endnu en gang.
Louisiana, Gl. Strandvej 13, Humlebæk

Foto: Anne Bæk. Det er ikke lys, der mangler på Arkens café, men smag. Fold sammen
Læs mere

Arken: Hvor blev smagen af ?  *

Kunstmuseet Arken brillerer som Louisiana med flot sundudsigt, og det er bestemt ikke lys, man savner i det skæve højloftede lokale, men derimod ordentligt tilsmagt mad.

Der bestilles på cafeteriavis i baren, og så leveres maden ved bordet. Spisekortet er  domineret af forskellige kombinationsplatter, som mildt sagt ikke imponerer. Fælles for dem alle er, at der mangler smag og tilsaltning, selv brødet må man eftersalte. Samtlige platter indeholder en småtrist rodfrugtpuré uden megen smag. »Fisken« (139,-) omfatter desuden en skaldyrssalat med dybfrostrejer, - krabbe og –krebs. Salaten, der også indeholder bl.a. bladselleri og salatblade, var så absolut smagsløs og intetsigende, at jeg gik udenom den.

Foto: Anne Bæk. »Fisken« - platte med sild, røget torsk og skaldyrssalat uden smag skuffede på Arken. Fold sammen
Læs mere

Fiskeplatten talte dog også et udmærket indslag i form af spegesild med creme fraiche og syltet agurk samt ligeledes hæderlig varmrøget torsk med mayonnaise og lidt rå grønkål.

»Den klassiske« platte var kødbaseret. En grøn kyllingeterrine (farsen var blendet med spinat) viste sig absolut uden smag. Tynde skiver af skinkeagtig lufttørret okse fra Holland var også langt fra at være velsmagende, så var der heldigvis lidt mere sjov i en gang ølbraiseret, pulled pork-agtig, svineskank toppet med sprødt (flæskesvær ?) og flere rå hakkede grønkålblade.
At drikke til valgte vi en ok hollandsk såkaldt white ale (49,-), samt en kop maskin-cappucino (32,-), som derimod ikke vakte begejstring.

Arken, Skovvej 100, Ishøj