James Price: En af vores retter fik troldene til at gå amok og skrive, jeg skulle skæres i småstrimler

GASTRONAUT: TV-kok, restauratør og kapelmester James Price har fået gastronomien ind med modermælken. Han hader kræsenhed, men sætter dog grænsen ved en klassisk romersk ret.

»Altså en god frankfurter med hele musikken og en congobajer, det er skønt, men også noget, der skal spises i ensomhed, for det ser virkelig ikke pænt ud,« mener James Price. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Hvad er dit livs bedste måltid?

»Der kan ikke svares entydigt på det, men det er en blanding af noget mad, som smager fantastisk, men lige så meget betinget af stedet og selskabet.«

»Et særligt måltid, der kombinerede dette, var, da jeg som 14-15-årig var i Taormina på Sicilien med min mormor, som rejste meget med os børnebørn. Hun gav en middag på det fine gamle Grand Hotel Timeo. Vi sad på den solbeskinnede, vidunderlige terrasse under citrontræerne, mens vulkanen Etna dovent pustede lidt røg ud i baggrunden. Jeg fik en enkel capresesalat med de mest ufattelige tomater, en eminent mozzarella, frisk basilikum, olie, salt og peber. Helhedsoplevelsen var perfekt. Jeg kan næsten få tårer i øjnene, når jeg tænker på, hvor godt det smagte, og hvor smukt der var. Det er en oplevelse, der er blevet hos mig.«

James Price

»Jeg skal i øvrigt lige bemærke, at jeg ikke blevet inviteret synderligt meget med ud, da Adam var madanmelder. Det var bemærkelsesværdigt nok altid »det svage køn«, som fik lov til at følge med ham.«


Hvad er dit livs værste måltid?

»Sjovt nok er det sammenfaldende med dit tidligere interview med min bror, Adam. Jeg var med ham den famøse dag, han spiste på Storkereden og fik sit livs dårligste måltid. Det gjorde jeg så også. Det var simpelt hen så jammerligt. Jeg kan huske det her kæmpe skilt udenfor, hvor der stod: »En ½ hummer 25 kr.« Så er det, man ikke skal tænke »den må jeg bare smage!«, for der var jo noget helt galt. Det må have været et restparti, der har været frosset og optøet adskillige gange, og det må have været tæt på helbredsskadeligt. Hummeren var trevlet, stenhård og smagte af gammel fryseboks. Jeg skal i øvrigt lige bemærke, at jeg ikke blev inviteret synderligt meget med ud, da Adam var madanmelder – det var bemærkelsesværdigt nok altid »det svage køn«, som fik lov til at følge med ham.«

Buko på tanken

Hvad foretrækker du at spise alene – har du en »guilty pleasure«?

»Pølsevogne! Altså en god frankfurter med hele musikken og en congobajer, det er skønt, men også noget, der skal spises i ensomhed, for det ser virkelig ikke pænt ud. En sjælden gang imellem kan det også være en Buko-rejeost, og så skal den helst være købt på en tank – har man også købt det ekstremt langtidsholdbare brød på tanken, er det helt perfekt!«

Er der noget, du aldrig vil spise?

»Ikke rigtigt. Dybest er det kulturelt betinget, hvad man spiser. Se på en reje – ser den egentlig appetitlig ud? Nej, den ser jo underlig ud, men vi er vant til den, og vi ved, at den smager skidegodt. Jeg har altid været utrolig glad for indmad, men når vi nærmer os »trippa« (kogt komave, som er en fast bestanddel af det klassiske romerske køkken, red.) kan jeg ikke vænne mig til det. Det irriterer mig grænseløst, fordi jeg hader kræsenhed, og jeg prøver stadig. Og så må jeg indrømme, at jeg aldrig bliver venner med surströmming, selv om det pirrer mig!«

Forstår du veganere?

»Absolut. Måske ikke de benhårde, politiske veganere, hvor det handler om, at vi skal lave hele samfundet om, og at dyrene er vores brødre og søstre. Set ud fra at grøntsagskøkkenet er fuldt ud lige så dueligt som kødkøkkenet, kan jeg sagtens sætte mig ind i det. Jeg bliver aldrig veganer eller vegetar, men jeg kan da se, at vores køkken herhjemme i privaten bevæger sig mere og mere hen imod grøntsagerne. Jeg synes heller ikke, at den der bevidstløse konsumering af kød, stemmer godt overens med den nuværende situation i verden.«

Vanvittige trolde

Foie gras – for eller imod?

»Det er jo 1.000 kroners spørgsmålet. Ophidselsen, der følger med debatten, er meget voldsom. Jeg har været på en foie gras-farm, hvor ænderne gik frit omkring, og når mutter kom med tragten, så stormede de selv hen og strakte hals. Det er en rødglødende debat, og alle troldene bliver helt vilde i øjnene. Foie gras og halalkød gør folk kograsende! Foie gras og halalkød er madverdenens varmeste kartofler. Det program, hvor Adam og jeg lavede boller i karry med lammehalalkød på Nørrebro, fik folk til at gå helt amok. Vi fik så mange prygl, og hver gang programmet bliver genudsendt, får jeg de mest hadefulde og svinske beskeder om, at jeg skulle hænges op, skydes, skæres i strimler og lide den mest pinefulde død. Jesus, Maria!«

Hvis du kunne vælge kvit og frit, hvor du kunne spise i morgen, hvor skulle det så være?

»En lun og afslappet aften på La Colombe d’Or i Saint-Paul de Vence i Sydfrankrig sammen med min søde kone er noget af det bedste, jeg ved. Vi elsker at sidde på den terrasse. Der er så bedårende smukt. Og selv om der er gået lidt turisme i den, er det stadig et magisk sted. Når tjenerne kommer med den lille kurv med ypperlige grøntsager, deres ansjossauce og en kold flaske rosé, kan man ikke være andet end glad og tænke »ahh, nu er livet virkelig godt at leve«.«