5 stjerner til Pomle Nakke og en ordentlig kleppert af en dobbeltpaneret wienerschnitzel

For nylig blev det over 100 år gamle Pomle Nakke Traktørsted forpagtet af en flok lokalfødte, hvoraf flere har været med til at starte Sticks’n’Sushi-kæden. Berlingskes madanmelder er begejstret over kvaliteten og respekten for det lokale.

 
Berlingskes madanmelder er begejstret over kvaliteten og respekten for det lokale. Video: Niels Ahlmann Olesen, redigering: Ida Meesenburg. Fold sammen
Læs mere

Der er et yndigt Land, Det staaer med brede Bøge … sådan skulle det denne sommer have lydt fra tusinde struber under EM i fodbold, men det har coronaen udsat til næste år.

Teksten til nationalsangen er skrevet i 1819 af Adam Oehlenschläger, ifølge falstersk folklore under et ophold på Corselitze Gods på Falsters østkyst. Andre placerer ganske vist det lyriske gerningssted på Langeland, men rigtigt er det, at her, ved traktørstedet Pomle Nakke på en stejl moræneklint i kanten af Danmarks længste kystskov, finder vi stadig et af de få steder i Danmark, hvor »bøgen spejler sin top i salten østerstrand«.

For nylig blev det over 100 år gamle traktørsted forpagtet af en flok lokalfødte, hvoraf flere har været med til at starte Sticks’n’Sushi-kæden.

Pomle Nakke Traktørsted. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Der er idylisk ved Pomle Nakke Traktørsted, hvor Adam Oehlenschläger fandt inspirationen til »Der er et yndigt land«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Kim Rahbek Hansens far var fiskeeksportør i Hesnæs lige nord fra Pomle Nakke, Thor Andersens far bestyrede øldepotet i den nærliggende »storby« Horbelev og deres skolekammerat Terese Erngaard har designet alle Sticks-restauranterne. Med sig har trioen fået Christoffer Brink, frisk fra tjansen som køkkenchef på restaurant Frank, som han fik skabt et ry som fremragende bistro i gourmet light-klassen. Før det har Brink både arbejdet på steder som Henne, Herman og Geranium og været assistent for Jeppe Foldager, da de vandt sølv ved kokke-VM i 2013.

Den slags meritter kan godt skræmme på jantelovs-Falster, og de nye forpagtere har da også haft travlt med i lokalpressen at bedyre, at der stadig ville være »noget forholdsvis traditionelt til en rimelig pris«. Ikke at det har afholdt nogle af de sædvanlige kommentarer om, at »det er blevet for fint«, »dyrt« og »nej, så spiser jeg hellere derhjemme«.

En glimrende tatar

Derfor var det en stor glæde forleden at høre (man er vel født på Lolland), at langt de fleste gæster denne søndag aften var lokale. Og priserne er faktisk, i hvert fald set med københavnerøjne, rimelige. Frokostens smørrebrød fås fra 75 kr. (kartoffelmad), mens silden og rødspættefileten koster 85 kr. På aftenkortet koster fem af otte hovedretter 150 kr., og så fås fire af dem samlet i en fireretters menu til 475 kr. Det tilbud var svært at sige nej til for en sulten familie, så selvom nogle af snacksene fristede, bl.a. Brinks gamle klassiker fra Frankdagene: taramasalata (græsk torskerognsdip), så gik vi straks om bord i menuens første omgang, oksetatar.

Tataren var rørt med så lidt æggeblomme, at man kunne komme i tvivl om den overhovedet var rørt, kødet skrabet af inderlåret og det hele krydret med sennep, hjemmelavet tomatpuré og frisk bredbladet persille. Kødsmagen var helt i front, godt hjulpet af en grøn estragonmayo, ristede rugbrødskrummer gav crunch og tomat og sennep gav syre og kant. En aldeles glimrende tatar.

Kødsmagen var helt i front i tataren – godt hjulpet af en grøn estragonmayo. Ristede rugbrødskrummer gav crunch og tomat og sennep gav syre og kant. En aldeles glimrende ret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

I glasset et glas sprøde, frugtige bobler med lang eftersmag fra De Sousa (Chemin des Terroirs, 165 kr.), som importeres af en anden lokalfødt falstring, vinmanden Jørgen Krüff. De Sousas champagne kan klare næsten hvad som helst, og gik også perfekt til menuens næste ret: stegt pighvar. Et saftigt stykke filet fra denne havets dronning var inden tilberedning blevet dækket af et papirtyndt lag af den saltede italienske rygspæk lardo og siden stegt til perfektion.

En pighvar fra Vesterhavet

Fisken blev serveret med masser af grillede og smørstegte nye løg og retten fik dybde og fylde af nye morkler og en grøn urteblanquette, hvor fiskefond (på pighvarskroget) var blendet med æggeblommer, smeltet smør, creme fraiche og urter, og til sidst tilsmagt med citron, så vidt jeg kunne smage. Det er en af de retter, der, lavet rigtigt, næsten ikke kan gå galt, og var – spist med udsigt til Østersøen, Hesnæs og, i det fjerne, Vestmøn – hele turen værd. Også selv om pighvarren ikke var lokal, men fra Vesterhavet.

Ærgerligt, men der fanges så få pighvar lokalt, at der ikke kan sikres en konstant tilgang af tilpas store pighvar. Dobbeltærgerligt, for Christoffer Brink bestræber sig ellers på så vidt muligt at bruge lokale råvarer: Kokkene sanker urter i skov og på strand, der er øl fra Møn, vin fra Frederiksdal, fisk fra Hesnæs, økologiske kartofler fra Lammehave og løg fra Købelev.

Pigvar er en af de retter, der, lavet rigtigt, næsten ikke kan gå galt, og var – spist med udsigt til Østersøen, Hesnæs og, i det fjerne, Vestmøn – hele turen værd. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Kødet til vores wienerschnitzel kom således fra de økologiske grise på nærliggende Ellevang. En ordentlig kleppert, dobbeltpaneret og gyldent sprødstegt, serveret med blidt stegte, nyopgravede Lammehavekartofler, brunet smør med kapers og ansjoser (og vores tjener lod fornuftigt nok sovsekanden stå) samt en garniture af nye ærter, grønne asparges og friskrevet peberrod. Klassisk velsmag (om end den sidste rest af saucen med både kapers og ansjoser blev lidt for salt til min smag), men hos nabobordet var der stor tilfredshed med både smag og ikke mindst schnitzlens størrelse. I glasset: merlot fra danske Peter Sissecks slot i St. Emilion (La Fleur Rocheyron, 165 kr.). 2011 var en af de første årgange, Sisseck lavede vin i Bordeaux, og denne andenvin smager stadig mere fyldig spansk end saftig fransk, men i al sin robusthed et udmærket match til (s)wienerschnitzlen.

En ordentlig kleppert af en wienerschnitzel dobbeltpaneret og gyldent sprødstegt. Serveret med blidt stegte, nyopgravede Lammehavekartofler, brunet smør med kapers og ansjoser samt en garniture af nye ærter, grønne asparges og friskrevet peberrod. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Sidste menurunde var panna cotta på vanilje, toppet af store stykker af brændt hvid chokolade, råsyltede jordbær, grøn granité på stikkelsbær og citronverbena samt rosa hybenroseblade. Igen en panna cotta i de italienske farver: rød, hvid, grøn; ganske som den vi fik i sommerens start på Spisehuset Knud i Hundested.

Panna cotta på vanilje, toppet af store stykker af brændt hvid chokolade, råsyltede jordbær, grøn granité på stikkelsbær og citronverbena samt rosa hybenroseblade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Og endnu et bevis på, at nogle af de bedste sider ved bistrobølgen nu er ved at få fodfæste langt fra stenbroen. Der er i år virkelig kvalitet at hente i provinsens sommerland, og Pomle Nakke og Knud har mere end panna cottaen til fælles: De bærer begge præg af den uhøjtidelige og afslappede stemning, lokale råvarer af høj kvalitet og det brede, ambitiøse menukort samt ikke mindst et særdeles drikbart vinkort. Men Pomle Nakke har sin unikke placering i skovens dybe stille ro nær salten Østerstrand, og ikke mindst har Christoffer Brink & co. lige det ekstra i detaljen, velsmagen og skarpheden, der hiver den op på fem stjerner.

Pomle Nakke Traktørsted på Falsters østkyst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Også på grund af en betjening, der formår både at være lokal og i topklasse – vor tjener kom fra Lolland, men havde tidligere arbejdet på blandt andet Kong Hans Kælder.

Nu må man bare håbe, at niveauet ikke afskrækker de lokale, men at dømme efter vores naboborde, så går den, så længe fisk og schnitzler er store nok. Og så længe skrænten ikke styrter i Østersøen (som den gjorde i 2013, så traktørstedet måtte flyttes et stykke tilbage) – så skal Pomle Nakke, der også holder åbent udenfor sæsonen, nok bestå. Om ikke så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå, så i hvert fald de 36 år, som forpagterne har regnet ud, at der vil gå, før Østersøen har ædt sig ind under træpavillionen.

Hvad: Pomle Nakke Traktørsted, Midtskovvejen 1, 4871 Horbelev, tlf. 54 44 51 31
Hvor meget: vin fra 325,- billigste hovedret 150,- fireretters menu 475,-