USAs præsident, Donald Trump, truer med, at Iran vil blive »stillet til ansvar« efter irakiske demonstranter stormede og ødelagde dele af den amerikanske ambassade i Bagdad.
Det sker oven på de seneste dages dybe og eskalerende krise mellem USA og Irak, der pludselig fik et symbolsk og potentielt meget ydmygende fysisk udtryk for præsident Donald Trump. Og det bliver kun værre for USA, at protesterne er en indirekte støtte til USAs hovedfjende i regionen: Iran.