Tyrkiets Erdogan kom sejrrigt ud af Khashoggi-sagen

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fik ikke alt, hvad han ønskede.

I ugevis forsøgte Tyrkiets leder at underminere sin regionale rival, Saudi-Arabiens kronprins Mohammed bin Salman, med en doseret dryppen af efterretningslækager, som knyttede kronprinsen til en grusom forbrydelse, nemlig drabet på dissidenten Jamal Khashoggi.

USAs præsident Donald Trumps erklæring tirsdag gjorde det klart, at USA vil holde fast i sin saudiske allierede og dermed undlade at indfri Erdogans største ambition: at køre rivalen ud på et sidespor og få justeret den amerikanske politik i Mellemøsten.

»Det er ikke troværdigt,« sagde næstformanden for Erdogans parti, Numan Kurtulmus, tirsdag om indholdet af Trumps erklæring, nemlig at ingen rigtig kunne vide, hvem der havde beordret drabet på Khashoggi.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at Erdogan har tabt det geopolitiske slag om konsekvenserne af drabet.

Den tyrkiske præsident er formentlig i en bedre position i dag, end han var før Khashoggi forsvandt på det saudiske konsulat i Istanbul for syv uger siden.

Præsident Erdogan er blevet skarpt kritiseret for at have spærret flere end 100.000 mennesker inde efter et fejslagent kupforsøg for to år siden, men sagen om den saudiske journalist har forbedret hans internationale anseelse betragteligt. Han har bemægtiget sig den moralske overhånd, og han har fastholdt presset på Saudi-Arabien.

»Han har et overvældende flertal af befolkningerne i de arabiske lande bag sig,« siger Asli Aydintasbas fra European Council for Foreign Relations: »Folk er oprørte, og de mener, at Erdogan har retten på sin side.«

»Overalt i den arabiske verden er der sympati for, hvad Erdogan står for,« tilføjer hun. »Det er det, han går op i, og det er er det, som er vigtigt for ham.«

Opsparing af politisk kapital

Derudover har Khashoggi-sagen givet Erdogan mulighed for at opbløde og nuancere sit autoritære omdømme i Vesten og muligvis også opbygge en vis reserve, som kan bidrage til at forbedre det anstrengte forhold til USA.

Ved uophørligt at udsende grufulde detaljer om drabet har Erdogan kunnet finde fodslag med amerikanske politikere, som var oprørte over Saudi-Arabiens brutale fremgangsmåde. Inden da var mange amerikanske politikere mere optagede af at bebrejde Tyrkiet for demokratiske tilbageslag og indkøbet af et russisk missilsystem.

»Det vigtigste udkomme har været, at Erdogan har sikret sig politisk kapital i Washington, hvilket kan vise sig nyttigt,« vurderer Sinan Ulgen, en tidligere tyrkisk diplomat og nuværende leder af Center for Economics and Foreign Policy Studies i Istanbul.

Selv om det ikke lykkedes at udløse en revision af Trump-regeringens udenrigspolitik, vil Erdogan ikke slippe Khashoggi-sagen. Tyrkiet har anmodet om en efterforskning af sagen i FN-regi, og Tyrkiet kræver fortsat svar på en række spørgsmål – om ikke andet så for at stække den saudiarabiske kronprins, som Erdogan opfatter som en trussel.

Opblødning af forholdet til USA

Tyrkiet er stødt sammen med Saudi-Arabien på en række punkter såsom forholdet til Qatar. Erdogans regering er også modstander af USAs sanktioner mod Iran, hvilket har bragt ham i direkte konfrontation med den saudiarabiske kronprins, der ofte blot går under sine initialer, MBS.

»Det var en lidt urealitisk forestilling, at Trump ville droppe MBS,« siger Ulgen. »Der vil være en vis skuffelse i Ankara, men også realisme.«

Men faktisk ventede Ankara netop den holdning fra Trump helt fra begyndelsen, siger Aydintasbas.

»Erdogan er en snu politiker, og han har været med i spillet i lang tid,« fastslår hun. »Han kan fornemme, hvad Trump tænker. Det ser ud til, at de er enige om at være uenige.«

Til trods for den noget antiamerikanske retorik, den tyrkiske regering ofte benytter sig af, er der tegn på, at begge sider ønsker at forbedre forholdet.

»Man kan se, at der i Ankara er et ønske om at normalisere forbindelserne til USA,« siger Aydintasbas: »Der er også klare tegn på, at Trump ønsker at reparere på forholdet. Og Erdogan er ikke interesseret i at forpurre det.«

Sidste måneds løsladelse af den amerikanske præst Andrew Brunson forbedrede Erdogans forhold til såvel Donald Trump som til Kongressen. Omvendt har USA også signaleret, at man vil indlede undersøgelser den tyrkiske gejstlige Gethullah Gülen, som bor i Pennsylvania. Tyrkerne – og især Erdogan – anser Gethullah Gülen for at være bagmanden bag kupforsøget i 2016.

Oversættelse: Lars Rosenkvist