Trump: Mette Frederiksens afvisning var »væmmelig og upassende«

Donald Trump har nu forklaret sig. Han kommer ikke til Danmark, fordi han personligt - og på USAs vegne - er blevet fornærmet på Mette Frederiksen. Danmark skal ikke behandle USA på den måde og især ikke, når man har så lille et forsvarsbudget. Og når USA har gjort Danmark så store tjenester op gennem historien, siger han.

Donald Trump aflyser besøget i Danmark på grund af Mette Frederiksens ordvalg - hævder han.

Donald Trump har nu forklaret, hvorfor han dropper sit statsbesøg i Danmark. Det er, fordi at statsminister Mette Frederiksen har fornærmet ham og dermed USA, siger han.

Ved et spontant pressemøde onsdag eftermiddag dansk tid sagde han, at han aflyste besøget på grund af en »væmmelig og upassende« kommentar fra Mette Frederiksen. Han brugte ordet »nasty« om statsministerens ordvalg.