Der er to helt afgørende og meget dybe knaster på det globale klimaforhandlerbord i den polske by Katowice.
Det erkender klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), der tirsdag havde sin første fulde forhandlingsdag på COP24-konferencen med næsten 33.000 deltagere fra op mod 200 lande.
Den ene knast er at blive enig om et regelsæt, der kan danne fundament for at hæve landenes klimaambitioner yderligere og dermed øge chancen for at nå det 1,5 til 2,0 graders temperaturmål, som klodens lande skrev under på i Paris for tre år siden.
Den anden knast handler om, hvordan klodens rige nationer fra 2020 tilvejebringer 100 mia. dollar årligt i klimahjælp til de mest fattige og klimasårbare lande.
»Mødet viser, at vi fortsat er udfordrede. Men vi skal have et regelsæt, for uden det kommer vi ikke videre og får gødet jorden for yderligere ambitioner i 2020,« fastslår ministeren.
Vi skal have et regelsæt, for uden det kommer vi ikke videre og får gødet jorden for yderligere ambitioner i 2020.Lars Christian Lilleholt, klimaminister
I weekenden brød forhandlingerne om en del af regelsættet i realiteten sammen, efter at USA, Rusland, Saudi-Arabien og Kuwait ikke kunne anerkende en formulering om, at landene byder FN-klimapanelet IPCCs store 1,5 graders klimarapport »velkommen«.
I stedet ønsker disse betydningsfulde lande blot at tage rapporten »til efterretning«, og dette ser aktuelt ud til at virke som en stopklods for et bare moderat ambitiøst forhandlingsresultat i Katowice og i sidste ende for en sluttekst, som alle lande kan tilslutte sig, lyder det fra den danske forhandlingsdelegation i Polen.
Angiveligt frygter de fire lande, at de ved at byde rapporten velkommen i samme åndedrag godkender dens konklusioner, herunder at kloden bør være CO2-neutral fra midten af århundredet for at undgå at skyde over temperaturmålet.
Dertil kommer, at et land som Australien, der har store og støt stigende CO2-udledninger, har forholdt sig tavs til formuleringen om at byde IPCC-rapporten velkommen og dermed ikke formelt har accepteret den.
Ifølge Lilleholt er landene dog »nødt til at forholde sig til 1,5 graders temperaturmålet«, og han understreger, at EU med sin nye offentliggjorte, men endnu ikke vedtagne klimastrategi har anvist en række veje mod klimaneutralitet i Europa i 2050.
Nye og ekstra penge
Samtidig har spørgsmålet om klimafinansiering udviklet sig til en omtrent lige så dyb forhandlingsknast.
En lang række udviklingslande, herunder Indien, havtruede østater og praktisk taget hele Afrika kræver således, at de rige lande disker op med »nye og ekstra penge« til klimafinansieringen. Det indebærer efter deres opfattelse blandt andet, at rige lande ikke kan anvende puljer til udviklingsbistand og blot forsyne disse eksisterende midler med et nyt »klimastempel«.
Ifølge den danske forhandlingsdelegation opfatter man i EU imidlertid begrebet »nye og ekstra penge« som »forældet«. I stedet tilskynder man fra blandt andet dansk side gennemsigtighed, således at modtagere kan se, hvorfra pengene kommer.
Dermed er der udsigt til, at FN-klimaforhandlingerne vanen tro løber over den fastsatte deadline fredag aften. Så verden får næppe en sluttekst at se før engang lørdag.
Hvis det altså overhovedet lykkes for det polske formandskab at skabe klimaenighed mellem alle verdens lande.
