Russisk klimaaktivist til Danmark: Glem atomkraft, det er bedre at skrue op for kullet

Vladimir Slivjak har kæmpet i årevis for at få verden til at brænde mindre kul af. Men der er tre gode grunde til, at kul er det bedste middel til hurtigt at lukke hullet fra Putins naturgas, siger han i et interview med Berlingske.

48-årige Vladimir Slivjak har været en del af klimakampen i Rusland, siden det hed Sovjetunionen. Sidste efterår vandt han og hans organisation, EcoDefense, den svenske Right Livelihood Award, også kaldt den alternative nobelpris, for sin langvarige kamp mod brug af kul og atomkraft i Rusland. Niels Ahlmann Olesen

Hold ud! Sanktionerne virker. Selvom priserne stiger på olie og gas, taber Putin penge.

»Og de, der påstår det modsatte, kunne lige så godt arbejde for russisk propaganda,« siger den flygtede russiske klimaaktivist Vladimir Slivjak i et interview med Berlingske.